- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
391

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

391

Medens jordkomitéens tal, som nævnt, forte til 158 km.2,
er der efter jordbrugstællingen 486 km.2 dyrkbart, men udyrket
land; istedetfor at det dyrkede areal skulde kunne forøges med
22 pct., skulde det efter jordbrugstællingen kunne forøges med
67 pct. Den store forskjel skriver sig, som det vil sees af de senere
meddelte tal, derfra, at det dyrkbare areal i Grong og Lierne ved
jordbrugstællingen er angivet til 296 km.2, medens arealet ikke
er opgivet for jordkomitéen, der skjønsmæssig har sat arealet til
17 km.2 for de herreder, hvis areal ikke er opgivet. For de
herreder, hvis areal er opgivet, er arealet ca. 141 km.2 efter
jordkomitéen, og det tilsvarende tal ved jordbrugstællingen
190 km.2, saa der er ikke en saa skrigende uoverensstemmelse,
som det synes.

Efter opgave fra herredsstyrerne i 1908 var værdien af
1 maal dyrket jord i fogderierne og amtet:

Stjør- og Værdalen.....kr. 90.75

Inderøen........» 75.42

Namdalen........»52.14

Amtet.........» 70.63

I jordkomitéens indstilling angives tillige for hvert herred,
hvor stort arealet af udyrket jord er for hver indbygger i
herredet, hvad værdien er af et maal jord, hvad det vil koste at
dyrke et maal jord, og hvor stort overskud i procenter af værdien
der vil blive ved dyrkningen af et maal jord; disse tal er
nedenfor angivet for Nordre Trondhjems amts herreder (se pag. 394).
Ved tallene er imidlertid at bemærke, at de er i høi grad
skjøns-mæssige. Inden et og samme herred er jordsmonet ofte af
forskjellig beskaffenhed. For en gaardbruger, der har sit
vaanings-hus og udhuse i orden, kan det være fordelagtigt at rydde jord
paa gaarden, særlig hvis han selv og familie arbeider; men den,
der skal rydde nyt land fra først af og skal skaffe sig bolig og
udhuse, eller den, som benytter leiet hjælp, vil tabe paa sit
arbeide, medens den anden har fordel deraf.

De af jordkomitéen meddelte tal, særlig det overskud i
procenter af værdien, som man skulde faa ved dyrkningen, maa
benyttes med kritik. Der er to herreder i Namsos præstegjeld,
Vemundvik og Klingen, hvis beliggenhed og naturlige beskaffenhed
ikke er væsentlig forskjellige, men i Vemundvik heder det, at
dyrkning af et maal jord vil give et overskud af 40 pct. og i
Klingen et underskud af 57 pct.

Tallene har dog sin interesse som udtryk for, hvad
herreds-styrerne i de jordbrugende herreder mener om sit lands
dyrk-barhed og om omkostningerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free