Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
401
Disse dyrkedes paa Ytterøen og Inderoen, og kirsebærtræet bærer
moden frugt i den ytre del af Sparbu præstegjeld.
I Beitstaden præstegjeld bar derimod kirsebærtræerne sjelden
frugt, da storme i blomstringstiden rev blomsterne af.
Tamme frugttræer, saasom æbler og kirsebær, ytrer oberst
H. C. Sommerschild i 1797 i sin beskrivelse af Namdalen, vil her
ikke vokse og trives, dels formedelst jordens natur og beskaffenhed,
og dels de her igjennem dalstrøgene idelig passerende kolde
nord-og nordøstvinde.
I Nærø præstegjeld i Namdalen vokser kun ribs, solbær og
stikkelsbær; stikkelsbær bliver ikke modne uden i udmærket
gode aar. Kraft omtaler i 1835, at der paa en gaard (Laugen)
i Nærø var morel- og kirsebærtræer, der var en sjel denhed i dette
fogderi.
1 midten af det 19de aarhundrede var det faa
gaard-brugere, som havde noget havestel. Der dyrkedes lidt gulerødder
og kaalrabi paa et mindre stykke jord, der brugtes aar efter aar.
Bærbuske, fornemmelig ribs, fik tildels plads paa havestykker,
men det var ikke regel.
Almindeligere var dyrkningen af sure kirsebær, der formerer
sig ved rodskud, og de blev plantet ved siden af bærbuskene.
Afkastningen var ikke stor, naar undtages paa Frosta, hvor
havestellet har været bedre end andre steder i amtet.
Dyrkningen af æbler var sjelden ; der gjordes nogle forsøg,
saaledes paa Fosnes i Beitstaden, men i det hele taget var
dyrkningen af æbler ringe, og amtet egner sig ikke særlig for
dyrkning af æbler.
Paa enkelte enibedsgaarde og hos enkelte godseiere var
havestellet bedre. Ved By brug ved Stenkjær anlagdes en større have
og park.
I begyndelsen af 1860-aarene blev der ansat en amtsgartner,
og brug af grønsager vandt nogen indgang; men brugen af disse
havde vanskeligheder; hovedkaal paa kjødsuppen vakte misnøie
hos arbeidsfolk, som ikke vilde æde «grasmat». Større arbeide
lagdes der paa plantning af træer rundt husene og i alléer, idet
man hentede træerne i skogen.
I slutningen af 1860-aarene besluttede man af okonomiske
hensyn at ophæve amtsgartnerstillingen. Forst i 1880-aarene
blev paany ansat amtsgartner, og havestellet kom sig op. Det
var vanskeligt at skaffe fornødne planter, og i 1884 besluttedes
at anlægge en planteskole paa Følstad i Røra, hvor der er dyb
ler og sandblandet muldjord med heldning mod syd; ved en li
er stedet beskyttet mod nordlige vinde.
I 1896 besluttedes oprettelsen af en havebrugsskole ved
planteskolen, og der opførtes en skolebygning paa Hylla ved Følstad.
26 — Nordre Trondhjem« amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>