- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
417

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT.

417

lagen. Herom oplyses i Dietrichsens «Magazin for Næringsstauden»,
V, 1799, at Stor-Fosen gaard, Tarven, Østraat og Røros har
fuldkommen bevist, at de irske og hollandske dyr trives og
forplantes saavel paa øerne, ved havet som blandt fjeldene. Kvæg
af irsk race har muligens været noget mere udbredt. En major
Andr. Bull havde saaledes i 1774 paa sine gaarde paa
Ytter-øen og Inderøen besætninger, der bestod af «irske omblandede
sorter».

Man begyndte noget for 1850 at indføre engelsk kvæg, især
ayrshire, og dermed fortsattes opigjennem 50- og 60-aarene
saavel paa Østlandet som i Trøndelagen. Især i Trondhjemsamterne
har kvægbestanden beholdt varige mærker af det fremmede blod.
Staten og amterne tog virksom del i disse foranstaltninger.

Den mening var en tid temmelig udbredt, at ayrshireracen
var ialfald slettebygdernes bedste ko, og mange landmænd gik
med paa denne opfatning. Der opstod en meningsudveksling
om, hvad der var hensigtsmæssigst, enten at indfore den
fremmede race eller at soge at forbedre egne stammer. Krydsningens
tilhængere blev imidlertid efterhaanden færre, og det ansees nu
sædvanlig for det heldigste, hvor det gjælder melkeracer, at
tid-vikle de stedegne bedste stammer ved indavl.

I amtet var der i 1870-aarene to stamhjorde af ren
ayr-shirerace, en paa gaarden Re i Nedre Stjørdalen og en paa
gaarden Mo i Levanger herred. Af distriktets egne kvægracer blev
omtrent paa samme tid af Landshusholdningsselskabet anskaffet
endel oksekalve, som fordeltes paa forskjellige herreder. Af en
landbrugsforening i Overhallen blev 1876 anskaffet kvæg af
telemarksk race. Paa foranstaltning af landhusholdningsselskaber
blev i 1880-aarene ren ayrshirerace kjøbt og spredt omkring i
herrederne.

Kreaturer dels af ren dels af blandet ayrshirerace er talrige
i Nedre Stjørdalen, Frosta, Aasen, Skogn, Levanger og Værdalen
af Stjor- og Værdalen fogderi, i Ytterøen og Inderøen, Sparbu og
Beitstaden af Inderøen fogderi samt i Namsos og Overhallen
herreder af Namdalen fogderi.

Kvægslaget er da paa øst- og sydsiden af Trondhjemsfjorden
sterkt opblandet med ayrshire. Dyrene har gjennemgaaende
bra kropsbygning og tildels ganske godt udviklede melkeorganer,
men er som overalt i krydsningsbygderne temmelig uensartede.

I selve Indherredsbygderne, fra Meråker til Stenkjær, har
ayrshireblandingerne holdt sig; disse blandinger bliver
nødvendigvis grundlaget for den fremtidige avl; at begynde med ny
indførsel udenifra er der neppe tale om. I de egne af amtet, som
ligger nord for Stenkjær, enkelte bygder uudtagne, har
indblandingen af ayrshire været mere tilfældig og mindre plan-

27 — Nordre Trondhjems amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free