Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
429
I Namdalen:
Grong. Fosnes.
For heste: 3 600 kg. hø. 2 700 kg. ho.
70 » halm. 200 » halm.
70 ä 100 » havre. 200 » havre.
For kjør: 1800 » hø. 1 500 » ho.
300 » halm. 540 » halm.
50 » kraftfoder.
For faar: 550 » hø. 300 » hø.
Halm anvendes ikke. —
Lidt lov, bar og beite. —
For gjeter: 550 kg. hø. 250 » hø.
Halm anvendes ikke. —
Lidt løv, bar og beite.
Brugen af kraftfoder har tiltaget, særlig brugen af de sterkt
æggehvideholdige kraftfoderstoffe.
Omsætningen af kraftfoder ved fællesforretningen udgjorde
for Nordre Trondhjems amt:
I 1901 ca. 3 000 sække til et beløb af ca. 38 000 kr., og i
1905 » 4 900 » —»— » » 54 000 »
Kontrolforeningerne i amtet viste for 1906 en gjennemsnitlig
melkemængde af 2 162 kg. med 3.60 pct. fedt, i 1905 var
melke-udbyttet 2 042 med 3.57 pct. fedt.
Af de enkelte foreninger havde Levanger herred det største
udbytte, 2 389 kg. melk med 3.73 pct. fedt, Snaasen det mindste,
1982 kg. melk med 3.73 pct. fedt.
100 foderenheder har givet 71 kg. melk, høiest i Kvam
og Føling med 77.5 kg. melk af 100 foderenheder, daarligst i
Inderøen med 59 kg. melk af 100 foderenheder. Der er
gjennemsnitlig anvendt 3 073 foderenheder pr. ko.
Kraftfoderforbruget er 168 kg. pr. ko. Største
kraftfoderforbrug har Vemund vik og Klingen med 241 kg. pr. ko, lavest
Beitstaden med 81 kg. pr. ko.
Brugen af turnips har tiltaget og udgjør 14.1 pct. af den
samlede fodermængde. Mest turnips anvendes i Stenkjær
kontrolforening, 21 pct. af fodermængden, mindst anvendes i Inderoen,
8 pct. Dette gjælder kun der, hvor der er kontrolforeninger.
Fodringen er ofte for knap og for ujevn, særlig i
sjødistrik-terne, hvor knapfodringen er almindelig og snitefodringen ikke
sjelden. Fodringen er vanebunden og for lidet beregnet. Den
ensidige straafodring, som bliver kostbar, er noksaa almindelig
ndover bygderne.
I daarlige høaar bliver man nødt til at reducere besætnin-
Turnips, løv, tang, sild og
fiskeaffald i forskjellig
mængde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
