Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35(j NORDRE TRONDHJEMS AMT.
gerne betænkelig. Mange gaarde stod i de daarlige aar med kun
halve besætninger og havde endda vanskeligt for at bjerge
besætningen vinteren over. Melkemængden gik paa mange meierier
ned til det halve og derunder paa et par aar.
Leopold v. Buch beretter om brug af hestegjodsel som
kreaturfoder paa Røros og i nogle af Trondhjems nærmeste dalforer og
mener, at skikken indskrænker sig til disse distrikter. Heri tager
han dog feil; den havde større udbredelse i de søndenfjeldske
dalforer. 1 det trondhjemske havde man længere tid forud gjort
bestræbelser for at faa skikken indfort. I 1777 udsatte det
Inderoiske patriotiske selskab saaledes en præmie for den
bondekone, som bedst og beviselig havde vinterfodret sin buskap med
1 maal hestegjødsel daglig. Som fordele ved denne fodringsmaade
anfores, at en tredjedel flere kjør kan underholdes, melken
forøges mærkelig, og ageren vinder en forbedret gjødning.
Fjøsstellet staar gjennemgaaende høit, særlig i de bygder,
hvor der er holdt fjøsskuer. Fjøsskuerne har evne til i kort tid
at virke forbedrende paa stellet.
Derimod er fodringen ikke altid økonomisk. Bedst er det
paa Frosta, hvor ikke ganske faa besætninger gaar op i en
gjennemsnitsafkastning af 2 500 liter og derover pr. ko, men
der bruges ogsaa adskillig rodfrugter, og der opfodres endel
hjemmeavlet korn og kjøbes noget kraftfoder. Ogsaa i de andre
bygder bruges mere eller mindre rodfrugter, hjemmeavlet korn og
indkjøbt kraftfoder, men neppe nogensteds saa jevnt som paa
Frosta.
Til udviklingen af amtets kvægavl i retning af en sterkere
og mere rationel fodring har kontrolforeningerne bidraget meget.
Foderet kan deles i 4 grupper, nemlig kraftfoder, tort
straa-foder, saftigt foder og korn. Til tørt straafoder er regnet hø,
halm, tørt grønfoder, lov, ris og lignende. Til saftigt foder regnes
turnips, poteter, drank, utørret mask, utørret grønfoder,
turnipsblade, potetgræs, surhøi og lignende. Denne inddeling kan tjene
til at lette oversigten. Det er navnlig forholdet mellem disse
fodergrupper, der bestemmer foderblandingens karakter.
Sædvanlig beregnes 1 foderenhed saaledes:
1 — 1.3 kg. ho (og tort grønfoder).
2—2.5 » halm.
0.5 » sildemel, linkagemel, rapskagemel og lignende.
0.4 » hvalkjød, bomuldsfrø, jordnødmel.
3.0 » mask.
6.0 » turnips.
2.0 » poteter.
8.0 » drank.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
