Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35(j
4(188 NORDRE TRONDHJEMS AMT.
og det lille græs fjeldkjevle (phleum alpinum). Paa Høghaugen er
der ogsaa nogle bregner, nemlig ormetelg (polystichum fili.v mas),
den lille, tynde og fine skjørlok (cystopteris fragilis) og den endnu
mindre, af talrige brune skjæl lubne woodsia Uvensis. Den paa
bar kvist blomstrende busk tysbast, tyved (daphne mezereum) vokser
ligeledes her.
Paa skiferbakkerne ovenfor Aune er der endel andre planter,
af de almindeligere paa denne slags lokalitet, nemlig den
skjerm-blomstrede, grove bjørnekjeks (heraeleum sibiricum), den hoie
kurv-bloinstrede burot (artemisia vulgaris), den låve jonsokkol eller
gjætar-gut (ajuga pyramidalis) med det tykke, lodne, blaablomstrede aks
og den tætlodne bladroset ved grunden af stængelen, og desuden den
lille, tynde, hvidblomstrede smaasmelle (silene rupestris). Sammen
med disse vokser den vellugtende kratfiol (viola mirabilis), den
pragtfulde liplante turt eller bjørneturt (mulgedium alpinum) og den
graalodne rublom-art draba i »rana.
1 lierne omkring Lenglingen og Ulenvatn er der vakker
li-flora med høie, rigtblomstrende urter, som turt og fyrhjelm
(aconitum septentrionale), mjødurt (spiræa ulmaria) med den tætte,
sterkt-duftende, hvide blomstersamling i toppen, den slanke gjeitrams
(epilobium angustifolium) med den øvre del af den lange stængel
tæt besat med store, rodfiolette blomster, humleblomst (geum rivale),
hvis hængende blomster er brune udenpaa, gulrøde indvendig,
endvidere den rode pragtstjerne eller fløielspung (melandrium silvestre),
baldrian eller vendelrod (valeriana sambucifolia), hvidbladtistel (cirsium
heterophyllum) med den store faste, røde blomsterkost, og hvis
blade er sølvhvide paa undersiden, og den ofte meterliøie
høge-skjæg-art (crepis paludosa) med de gule blomsterkurve i
halvskjerm-formig samling; af bregner er det især skogburknen (aspleniuni fili.i
femina) og brodtelg (polystichum spinulosum). Den lille
fjeldmari-kaabe (dichemilia alpina) er ogsaa almindelig i disse lier. En anden
fjeldplante, den blaagraa tykbladede rosenrod eller bukkebruse
(rhodiola rosea) staar enkelte steder paa hustagene. Ved
Lenglingen findes der endel vild ribs (ribes rubrum) i orekrattene, ved
Ulenvatn vokser den gulblomstrede grisore (hypochæris maculata)
med oftest bare en stor kurv i stængelspidsen og forøvrigt let
kjendelig paa de morke, uregelmæssige flekker paa den store
grundstillede bladroset. Denne plante hører hjemme i de
sydlige egne i vort land og findes inden amtet kun ved Ulenvatn,
hvor den har sin nordgrændse i vort land. Ved Ulenvatn vokser
ogsaa istervidjen (salix pentandra), en pileart med blanke blade og
vakre, hængende, gule rakler, der ligesom bladene er vellugtende.
Her skal ogsaa nævnes den frodige livegetation ovenfor
gaarden Kveli. i nærheden af Kvesjoen; foruden tysbast, turt og
tyrhjelm er der flere store bregner, især den høie strudsevinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
