- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
466

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4(200 NORDRE TRONDHJEMS AMT.

verbascum thapsus: endvidere findes de gule, kurvblomstrede arter
skogsalat (lartuca muralis) og haremad eller harekaal (lampsana
communis), den giftige, sortfrugtede troldbær (actæa spicata), den vakre,
vellugtende, klatrende skot/vikke (vicia silvatica) og den haarede
perikum eller pirkum (hypericum hirsutum). Af bregner vokser
her taygbregnen (aspidium lonchitis) og den i kystegnene
hjemmehørende bergtelg (polystichum oreopteris). Af græssene kan især
merkes en art rorhvein (calamagrostis epigeios) og det lysegrønne,
myge miljegræs (»lilium effusvm), begge høie og anselige græs.

Andre planter er langt mere begrændset i sin forekomst;
saaledes findes i Almlien paa Munken to sjeldne planter, den
lyserøde tandrod (dentaria bulbifera) med ertstore løgknopper i den
ovre del af stængelen og med skjællet rodstok; sammen med den
forekommer den skjermblomstrede sanikel (sanicula europæa). I
Hestdalsuren vokser den loglugtende, hvidblomstrede løgurt
(alli-aria officinalis), den glindsende storkenæb (geranium lucidum) og sort
glatbælg eller erteknap (orobus niger).

To buske følges ogsaa gjerne ad i urerne omkring fjorden,
nemlig den hvidblomstrede krossved (viburmnn opulus) og brakall,
hundbærhæg (rhamnus frangula), og humlen (kumulus lupulus) er heller
ikke sjelden der.

Hist og her som i Leksviken, i Stjørdalen og paa Tautra
forekommer ogsaa ask (fraxinus excelsior).

Faa plateauet mellem Storvatn og Leksviken er der for det
meste kun en tarvelig vegetation, der er store myrer og
lyngmarker med de paa den slags lokaliteter almindelige planter. Dog
er der ogsaa paa dette strog enkelte partier med en frodigere
plantevækst, saaledes i Kvernbolet og Gammelsæterdalen, hvor vi
vil gjenfinde flere af urplanterne. Rigest er dog de ved
Storvatns nordlige ende beliggende Ramslier. Her vokser almen i
mængde og sammen med den de fleste af de førnævnte urplanter.
Desuden findes i disse lier en løgart med 2 brede blade og hvide,
stjerneformede blomster i skjerm, rams eller ramsløg (allium ursinum),
som her har sit nordligste voksested.

Af vandplanter er der i Storvatn fundet botnegræs (lobelia
dort manna), en art smalbladet vandaks, potamogeton gramineus, ved
bredden er der paa flere steder større samlinger af det høie græs
tagror (phragmites communis). Gul nøkkerose (nuphar luteum) vokser
i La nyt jernene og Kraakemotjernene paa Leksvikstranden, medens
den hvide nøkkerose (nymphæa alba) forekommer i Vangvikens sjoer.
I et tjern nær Bjørksjoen i Strandmarkerbygden findes blærerod
(v f ri ada ria in ter media), og i vandets nærmeste omgivelser staar paa
myrlænde de i det trondhjemske sjeldne scheuchzeria palustris, en
sivlignende vækst med faa, smaa grøngule blomster i stængel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free