Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.K KST LIVET
fr der af vidjer den vellugtende isterpil (suti.r pentandra) med
blanke, kjerteltakkede blade og gide, hængende rakler; denne kan
ligesom en anden art, salix nigricans, blive meget stor og selv
træagtig her. Salix pkylicifolia og myrvidjen er heller ikke sjelden
ved Snaasenvatn. Ved Jorstad findes svartor (alnm glutinosa).
Ellers er der af løvtræer birk, hag. rogn, asp. en del krossved og
hassel; endog lavlandsbirken (betala verrucosa) er iagttaget paa et
par steder, nemlig paa Støvraaase» og paa Bergsaasen, hvilket er
det nordligste sted, dette træ vokser i Norge. Den rødfrugtede
busk mispel (cotoneaster vulgaris) er ikke sjelden i Snaasen, og
heller ikke brakall (rhamnm frangula), som enkelte steder her, som
ved Kvam er seet over 2’/s m. høi. Ved Langnes og et par steder
til er der ogsaa lidt alm. Især i orekrattene er ofte ikke lidet af
humle (kumulus lupulus), som ved Kvam, hvor den danner hele
vildnis og slynger sig opover orestammerne til en høide af 3
og 4 m.
Paa Støvra-aasen, hvor der i den nederste del er meget
hasselkrat, vokser tysbast og ribs. den sidste dog ogsaa andre steder
i omegnen.
I disse løvkrat er der ikke faa urter, tildels er disse af de
tidligere nævnte karakteristiske liplanter, som fjeld/lok. gjeitrams,
baldrian, skogstorkenæb, httmleblomsf og kranskonval, og af bregner
strudsebregneu, einstape, ormetelg og skogburkne. Ved Byg forekommer
ogsaa storklokke (campanula latifolia) og ved foden af
Horjem-fjeldene turten. Paa tørrere steder, især i urer, paa bakker og
kalkberg er der flere typiske urplanter af dem, som blev nævnt
under urerne ved fjorden. Her findes saaledes taarnurt, kratfiol,
skogsvinerod og skogsalat, endvidere kransbørste og bakkemynte.
Af andre planter er der vaarerteknap (orobus vernas) og to
skrinneblom-arter (arabis hirsuta og thaliana), sølvmure (potentilla
argentea), den enradede pigfro (erkinospermum defie.rnm), to arter
perikum (hypericum hirsutnm og quadrangidum) og begge
kongslys-arter. Paa de smuldrende skiferbakker ved Langnes er der hele
krat af den filtbladede kongslys, og planten er her maalt med en
hoide af indtil 175 cm.
Følgende ferskvandsplanter er iagttaget i Snaasenvatn ved
Sem: den lille, blomsterløse plante brasenføde (isoetes lacustris),
som kun bestaar af en skiveformet rodstok med et knippe af
stivt oprette, sylformede blade, og den meget lille korsblomstrede
sylblad (subtdaria aquatica). Desuden forekommer sammesteds ogsaa
tusenblad og to arter vandaks (potomoyeton gramineus og perfoliatus).
Af planter ved vandbredden her kan merkes to star, carex acuta
og ampidlarea og i det fugtige vidjekrat den vellugtende,
rod-fiolette akermynte (mentha arvensis).
Endel sjeldne planter forekommer i Snaasen, saaledes nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
