- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
475

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYIiER.

475

sluttes sikkert fra den nærværende skogbestand til skogens træer
i længst forsvundne tider, forandring kan have fundet sted i
tidernes løb især efter skogbrand. Men spor efter en fordums
herskende bestand pleier man at finde i slige ode eller svagt
beboede egne.

I Roros præstegjeld er det sjelden at se gran, medens
den ret i øst paa Herjedalssiden træffes ved Teudalsjoen 12—
15 km. fra rigsgrændsen, men rigtignok adskillig lavere end
denne.

I Tydalen findes granen paa norsk side kun 5—hi km.
fra rigsgrændsen, nemlig ved Stuesjo og Essandsjo, men meget
lavere end de mægtige grændsefjeldes skar; den er her
indvandret fra Trondhjemsfjorden opad Nidelven og dens fortsættelse
til Tydalselven og ikke fra Sverige og nedefter vasdraget.
Sikkert at benegte muligheden af, at nogen granstrom har gaaet over
rigsgrændsen paa hele strækningen mellem Faksefjeld og
Meraker-skaret, er ikke godt muligt, men efter landskabets form og de
nærværende spor af gran er det ikke meget sandsynligt, at en
indvandring fra Sverige har fundet sted paa denne strækning.

Stamfædrene til al gran nordenfjelds, undtagen de faa graner
i Finmarken, antages indvandrede fra Jemteland til Nordre
Trondhjems amt, formodentlig ad fire veie og i strømme af 3—10 km.s
bredde.

Stjørdalen og Værdalen sænker sig i vestlig retning fra
rigsgrændsen nedad mod Trondhjemsfjorden, hvor de udmunder. De
er udprægede grandale, lerede og for det meste godlændte. Over
Stjørdalselvens øverste tilsig er rigsgrændsen hugget i næsten
ublandet granskog. Merakerbanen ligger ved grændsen 556 m. o. h.
og skaret paa 450 m.; selve vandskjellet ligger høiere ved
Merakerbanen et par kilometer østenfor grændsen, omtrent paa 590 m.,
og de svenske granskoge paa den anden side af vandskjellet staar
ikke nu længer i umiddelbar forbindelse med de norske, men der
træffes dog graner ved Storlien op til 600 m. og enkelte
forkrøblede graner op til 675 m. i birkekrattet.

Der er ikke tvivl om, at der her i ældre tid har været
uafbrudt forbindelse, og at den svageste af de fire granstrømme er
passeret gjennem Meråker og Stjørdalen. Strømmen gjennem
Værdalen har været betydeligere og er endnu ikke afbrudt.
Dalføret er i den øvre del gaffelformet, med låve pashoider ved
rigsgrændsen ved Jemtelandsveien, nord for Finvola ros nr. 167
er høiden ea. 520 m., mellem Værravatn og Anjansjoen er
pas-høiden 440 m. o. h.

I Frostviken sogn i det nordlige Jemteland, hvilket sogn
hører til Angermanelvens nedslagsdistrikt og grændser umiddelbart
til Nordli og Trones sogne i Norge, er der uhyre vidder af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free