Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(480
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
den en høide af 19 m. og et tversnit paa 80 em. Den naar i
amtet en høide af 330 m. o. h.
Alm tindes videre i større mængde paa Munken, ligeledes
ved Hindrem i Almlien og Hestdalsuren, ved Bjørnbuan i Leks-,
viken, videre flere steder i Strandmarkerbygden og i mængde i
Ramslierne. Alm er der ogsaa i Indherred paa Frosta og Ytterøen,
paa sidste sted meget. Sammen med den vokser paa disse steder
krossved (viburnum opulus).
Krossved vokser ogsaa i Snaasen sammen med hassel.
Sølvasald (sorbus aria) findes i Leksviken og Inderøen.
Rognasald (sorbus fennica) vokser nogle steder paa Leka, hvor
den ved præstegaarden bliver indtil 3 m. høi.
Eneren (juniperus communis) kan naa betydelige dimensioner.
Enerskive fra Frosta med en diameter af 21 cm. viste en alder
af 110 aar; ener fra Stjørdalen med en diameter af 21 cm. var
263 aar.
Kristtorn (iler aquifolium) forekommer paa Frosta.
Tysbast eller tyved (daphne mezereum) vokser f. eks. paa
Støvra-aasen i Snaasen, Berg i Grong, 371 m. o. h., ved Deviken i
Lierne, 439 m. o. h., i Kvelien.
Tindved (hippophae rhamnoides) vokser fleresteds paa
strandkanter og elvebredder.
Humle (kumulus lupulus•) vokser mange steder.
Der er tre vilde roser, som ofte vokser sammen, nemlig
klungerrose (rosa canina), kanelrose (rosa cinnamomea) og rosa villosa,
saaledes ved nedre Lø i Sparbu, paa Leka, ved Kvam i Kvam.
Villapall (pyrus malus) vokser i urer i fjordegnene indtil Ytteroen.
Mispel (cotoneaster vulyaris) er hyppig i Snaasen.
Vild ribs vokser mange steder, i Lierne op til 463 m.; vilde
bringebær er almindelig. Solbærbusken er forvildet ved Stenkjær.
En del træer er plantet, luen vokser neppe vildt i amtet.
Fremmede pile er:
Den største kjendte skjørpil (salix fragilis) er fra Frosta
præstegaard. I 1863 var den 11.6 m. hoi, og stammen holdt i
brysthøide 3.9 m. i omfang, medens kronen havde en diameter
af 15.7 m.
Hvidpil (salix alba) vokser plantet flere steder i Inderøen.
Kurvpil (salix vimiualis) kan vokse ialfald til Snaasen, og der
i en hoide af 136 m. o. h.
Lon og lind vokser plantet.
Ek, stilkek (quercus pedunculata) giver i almindelige somre
moden frugt i Inderøen.
Fra Tautra omtaler Kraft et gammelt eketræ og et andet
eketræ paa gaarden Logtun i Frosta.
Barlinden (taxus baccata) vokser vildt i de sydlige egne af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
