- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
485

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

485

a s van Severen & Co., ltd., Namsos og har et areal af 20 000 ha.
Et plantefelt, som tilhorer Beitstaden kommune har et areal af
250 ha.; et felt eies af Namdalseidet kommune.

Skogen har størst udstrækning i og omkring de store
dalfører. I Stjørdalen er den meste skog i Forbygden, det øverste
af Hegre sogn, Meråker og Leksdalen. Meråker og Hegre har
for været sterkere skogbevokset end nu. Skogen gik tilbage ved
fællesskab samt ved det store forbrug især til Selbu (Meråker) og
Mostadmarkens bergværker.

I Meråker tilhører den største del af skogene som nævnt et
interessentskab. Skogarealet er temmelig betydeligt, men skogen er
gjerne glissen og virkesmassen paa fladeenheden forholdsvis liden.
Store strækninger er temmelig høitliggende, saa skogen naar
liden førlighed og bliver veirslidt til skade for frøsætningen.
Tilvæksten er mindre god paa den græsbundne og ofte fugtige
skogmark.

I lavere strøg nede ved elven er væksterlighedeu bedre,
men her er skogarealet mindre og skogen sterkt hugget. God
ved og andet virke maa hentes fra sidedale. Merakers skoge
afgiver materialer til Meråker træsliberi.

Til fremstilling af 1 ton raa træmasse medgaar 1 tylvt
træer af 5 m.s længde og 18—20 cm.s top.

I Hegre udvidedes tømmerdriften temmelig betydelig med de
stigende priser. Skogene gik tilbage, og skogdriften aftog.

Løvskogen har paa flere steder taget overhaand, og
granskogens fremvækst hemmes. Øvre Stjørdalens skoge afgiver
væsentlig smaalast og ved til de nærliggende distrikters forbrug,
gjennemsnitsdimensionen er 5 m. X 18 cm. Hugst af smaa
dimensioner medfører fare for, at barskogen forringes, især naar
skogmarken ofte er udsat og reproduktionsfattig.

Nedre Stjørdalen maa nu betegnes som et skogfattigt distrikt,
som tiltrænger tilførsel af træmaterialier.

Skatval og Stjørdalen har ikke skog nok til brændeved.

I Frosta er ikke meget skog.

Leksviken herred er en god skogbygd.

Strækningen langs Trondhjemsfjorden har ikke saa meget
skog som de indre landskaber.

Værdalen er en skogbygd, hvor de skoge, som hører til
Vær-dalsbruget, har et areal af 315 km.2

Inderøen fogderi er jevnt forsynet med skog, om der end
ikke er nogen stor mængde virke til salg. Naar undtages endel
af Ytterøen. en større del af Inderøen samt enkelte egne af
Sparbu herreder, er den øvrige del af fogderiet vel forsynet med
skog, og enkelte dele, som Snaasen, har ikke saa ubetydeligt
træ-virke til afsætning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free