- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
497

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRER.

497

tømmerskog, tildels tæt bestand og god vækst. Fremdrift til
vasdrag er nogenlunde let.

Strimle». Skogen ligger 50—200 m. o. h. og bestaar af furu
og gran, tildels glissen med langsom vækst, over mindre dele
staar skogen tæt med god vækst. Fremdriften til vasdraget er
nogenlunde let.

Bangsjø. Skogen ligger 350—500 m. o. h., er furu blandet
med gran. Det er glissen skog med daarlig vækst. Fremdriften
er ietvindt, dødningen er lang og kostbar.

Gavndal, Holdern og Jtevsjøen. Skogen er furu, gran og birk.
Det er glissen fjeldskog med daarlig reproduktion og vækst.
Fremdriften er besværlig.

Disse statsskoge ligger mellem 460 og 550 m. o. h. og
bærer alle tegn paa en hurtig tilbagegang. Der er neppe at
finde en ungplante, hvorom det med sikkerhed kan antages, at
den er opvokset af frø. Gjenvæksten, sædvanlig over 30—40
aar gammel, bestaar næsten udelukkende af aflæggere af gran fra
de store modertræer, der dog engang har været ægte frøplanter af
stamtræer paa stedet. Skogen synes at have mistet evnen til at
sætte modent frø.

Kongler udvikles vel, men at disse sætter spiredygtigt frø,
er høist usandsynligt. Furuen er begyndt at tørke hen i stor
skala. Nogen nytte af denne torskog kan man ikke gjøre sig,
da trakten ligger meget afsides til og driftsforholdene derhos er
altfor vanskelige.

Statsskoge i TAerne herred.

Finliernes ostre statsskog ligger 400—500 m. o. h. Bestanden
er gran og birk, som er mindre væksterlig undtagen over mindre
strækninger. Adkomsten er besværlig.

Finliernes vestre statsskog ligger 400—500 m. o. h., bestaar af
gran og birk og en liden del furu. Skogen er mindre væksterlig;
der er lidet ungskog. Adkomsten er vanskelig. Vasdragene fører
til Sverige, undtagen den vestligste del, der gaar til Namsen.

Til Finliernes vestre statsskog horer Nyborg skog i Sørli, som
har vakre strækninger, som dog er ujevn, og Arvaslien statsskog.
som har staaet længe urort, den mangler yngre skog; den
indeholder en hel del svære dimensioner, hvoraf dog adskilligt er
raaddent.

Undingslien og Rødsjøhallen statsskog er sterkt skraanende, saa
vandet har aflob. Denne skog har god tilvækst, tilstrækkelig
eftervækst og er passende tæt.

Skogens høide over havet er ca. 400 m., der er mest gran;
elvene gaar til Sverige. Adkomsten er besværlig.

Limingdalen eller Limfjeldet. Skogen, hvis hoide over havet

32 — Nordre Trondhjems amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free