Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
dækket foran froaar eller ved saaning og plantning at skafte
eftervækst. Af sig selv kommer den ikke.
En stor fare er den tiltagende forsumpning af skogsmarken.
De hundreder af smaabække opdæmnies ved top og affald og
deraf følger langsomt fremadskridende mosedannelse. Naar
gran-hestanden kommer til at staa i vand, da koster det at faa
skaden afhjulpet. At rense silrebække for top og kvist og andet
morads er af de arbeider i skogen, der lonner sig bedst. Forst
og fremst maa bevares den skogsmark, som er; har man saa
anledning, kan der blive tale om tørlægning af almindelig myr.
Blædning er den afvirkningsform, som sikrer nogenlunde
imod de mange farer, skogbruget her har at kjæmpe med, f. eks.
storm, snebrud, ugræsvækst o. s. v. Ujevnaldrende skog i
sluttet bestand er det, som tilstræbes. Hugstmaaden er dog
nærmest eu til blædning grændsende gruppehugst 1 de
lavereliggende skoge kan tildels anvendes gruppehugst. Mangesteds
drives derhos renskningshugster. I Meråker, hvor der fra gamle
tider af har været drevet et bergværk, er der vakre, væksterlige
nngskoge, opkomne efter gamle snauhugster til kulved, med
tæt-staaende, kvistren bestand og det endog i over 400 m.s høide
ved Færen i Meråker.
Eftervæksten i de offentlige skoge er i det store og hele
taget ringe paa grund af skogens glisne stilling, og da
jordbunden er sterkt forsumpet, svampet og fuld af ugræs. Granen
har fuldstændig overtaget i Namdalen, meget ofte paa en
jordbund, som er uskikket for gran ; side om side med de hendøende
granbusker træffes kun faa furuer; disse sidste kan staa meget
frodige endog paa mark, der er paa overgang til myr, og den
slags mark er meget almindelig her nordenfjelds.
Det skulde synes rimeligt, at denne gransort, opvokset i et
veirhaardt klima, var haardforere end gran fra Østlandet, men
granfrøet i Namdalen bliver i enkelte kolde, regnfulde aar
tildels umodent. Og umodent fro giver svage træer. Skjønt
stedegent fro maa foretrækkes i almindelighed, vil modent fro fra
andre kanter give et bedre resultat og sterkere træer end umodent
stedegent fro. Den namdalske gran faar paa sterkt udsatte
steder ud mod havet eller oppe paa fjeldene ganske det samme
vantrevne, afpiskede udseende som f. eks. gran af østlandsk
eller tysk fro paa Bergenskanten paa ubeskyttede steder mod
vest og nordvest. Der er ingen forskjel i saa henseende. Det
fortrin har namdalsgranen fremfor østlandsk gran, at den er
haardere i veden, og i de froaar, da man kan faa fuldmodent
frø af den, bør det stedegne frø foretrækkes.
Skogene i Nordre Trondhjems amt er udsat for at lide
skade ved storm, ved forsumpning, ved snebrud, ved snetryk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
