- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
508

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4(508

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

i Namdalen; de tyr om vinteren ned i bygderne og viser sig paa
jorderne, i hjemmehager og paa landeveie; i Sparbu herred saaes
til forskjellige tider i 1902 to flokke, den ene paa 37 dyr, den
anden paa 21. Mindre flokke sees jevnlig overalt.

Det er en omtrent enstemmig dom blandt skogeierne i
Overhallen, at den anrettede skade ikke opveies af det jagtudbytte,
som elgen indbringer.

I amtet er der udstrakte vidder med senvoksen gran, hvor
dette træslag burde ombyttes med den for skoglændet mere
passende og mere væksterlige furu. Der er store myrstrækninger,
som burde afgrøftes og tilplantes med furu. For saadanne
kulturer lægger elgen sig iveien, og ved en formindsket tilvækst
opstaar store tab i aarenes lob for den enkelte landsdel og for
det hele land.

Indtægten ved bortforpagtningen af elgjagten var i 1904
ca. 5 000 kr. for statsskogene, men er nu naaet op i det
tredobbelte beløb. Alligevel vil denne afgift ikke komme op mod
den skade, som af elgen foraarsages paa skogen.

Elgbestanden bor holdes nede i de egne, hvor den truer
skogens bestaaen, og da dette skadedyr bliver beskyttet af strenge
love, bliver det lagt for had.

Saalænge elgen har nok rogn, selje eller anden løvskog, eller
naar den er henvist til granskogen alene, gjør den liden eller
ingen skade. Men naar elgen om vinteren paa dyb sne er
henvist til furuskogen, gaar det ud over denne.

De midler, som nu i nogen grad modarbeider elgens
skadelighed, er rovdyrene og ulovlig jagt. Til rovdyrene sætter
forstmændene ikke stort haab, thi det heder i indberetningen: «At
vente paa modvægt fra naturens side i form af rovdyr kan lidet
nytte, thi aldrig saasnart viser den eneste virkningsfulde, ulven,
sig, før den dræbes eller tvinges tilbage ved gift.»

Skogeierne i Osterdalen ser gjennem fingre med ulovlig jagt
paa elg, da det er godt for skogen, at den tager af.
Sports-jægerne i Namdalen hjælper lidet, thi enkelte af dem løsner ikke
skud paa en elgko.

Imidlertid kommer vistnok befolkningen her skogen til hjælp,
thi det heder, at mangen elg fældes visselig hver vinter i de
mere afsides liggende skoge.

Men forstmændene klager ikke alene over, at elgen formerer
sig saa sterkt, men ogsaa over, at den nu og da fældes. I og
for sig er det ikke at undres over, at folk i disse afsides skoge
nu og da fælder en elg; det strider ikke mod gammel retsopfatning,
om de gjør det, og det ophjælper skogbestanden, og de selv faar
en god forsyning med kjød i den haarde vinter, hvad de nok
kan trænge. Det heder i de officielle beretninger, at baade forst-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free