Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(516
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
betydelig tommertrafik, og der flodedes ogsaa i Salsvatns vasdrag,
saa det antoges, at der i 1868 flodedes ialt 18 til 20 000 tylvter
i Namdalens elve.
Vinteren 1907—08 kom dertil brugene i og omkring Namsos
ca. 60 000 tylvter tommer, foruden 9 å 10 000 tylvter sliberilast.
Naar bortsees fra sliberilasten kan man regne, at tømmeret
gjennemsnitlig holder 9 ä 9’/ä alens længde og 7" top (5.8 m.
18 cm.).
Sættes 71 2 kubikfod træ for et træ af disse dimensioner
eller 2.77 m.3 pr. tylvt, saa bliver dette 166 200 m.3 træ.
H. C. Sommerschild beretter i 1 797, at der paa Namsen flødedes
aarlig nogle hundrede tylvter sagtømmer og bygningstømmer og
spærer. Sagtømmeret virkedes paa bygdens egne 7 ä 8 sagmøller
og paa sage i Fosnes præstegjeld. Sagbordene opstabledes paa
ladestedet Braaholmen ved sjøen i Fosnes præstegjeld, og derfra
udskibedes det paa jægter til Trondhjem.
Om flødningen forbi Fiskemfossen beretter H. C. Sommerschild
1 1797:
«Arbeiderne, som flaade Tømmeret, maae nøje passe en vis
Tid om Sommeren, naar Floden indeholder et vist antaget Maal
eller Størrelse, da de slippe Tømmeret ud af Bommen; thi dersom
Tommeret løslades før eller efter bestemte Vandhøide, tager det
Skade udi den under Fossen sig dannende Vand-Hvirvel, som
trækker Tømmerstokkene saa længe omkring paa hinanden, indtil
de udslides og gandske bedærves.»
Flødning fra Fiskemfoss til Namsos angives i 1900 til
2 kr. pr. tylvt. Flødningen i bielvene koster kr. 0.20 til 0.40
pr. tylvt.
Af Bognas nedslagsdistrikt antages 33 pct. eller 130 km.2 at
være skogdækket.
Skogene har ikke synderlig væksterlighed.
Der flødedes gjennemsnitlig aarlig i 1886—90 2 588 tjivter,
beregnet til 6 700 m.3
Den samlede hugst er anslaaet saaledes: Til flødning (i 700 m.3,
til forbrug 4200 m.s, tilsammen 10900 m.3, hvad der giver 0.84 m.3
pr. ha. eller 2.7 kubikfod pr. maal.
I elvene i Foldereid kan flødes, naar de er store, og i enkelte
er bygget damme.
Paa sine steder er opført tømmerrender ved fosserne; den
største er ved gaarden Bjoraaen.
Leksviken herreds vasdrag er smaa, men udnyttes ofte til
flødning især af ved.
Vasdragene i Verran herred udnyttes til flødning, ikke alene
smaa tjern, men ogsaa myrer har mindre damme. Stokkene op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
