Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(524
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Furu vokset paa 2 ra. dyb mosemyr i Aumtiyren i Beitstaden
havde ved afgrøftningen i 1897, da den var 18 aar gammel, en
diameter af 2.7 cm. Myren blev saa afgrøftet, og efter 9 aars
forløb havde den en diameter af 10.5 cm., det vil sige, at medens
aarringene for afgrøftningen var 0.75 mm. tykke, blev de efter
afgrøftningen 4.3 mm. tykke.
Af vandsyg, men ypperlig skogmark har amtet meget store
arealer.
Om afgrøftning og skogkultur paa dybe myrer har man sikre
erfaringer; de giver et godt resultat. Hvorledes det er med
mosemyrerne, er endnu usikkert, men der synes paa sine steder at
kunne blive skog, naar de bliver tilstrækkelig tørlagte.
Mosemyrerne i Nordre Trondhjems amt har tidligere været
uproduktive, idet kim en ringe del udnyttes til torvstrø, hvortil
de dog egner sig. De forekommer nede i de lavere liggende strøg,
er i regelen gule, golde vidder, der ikke engang yder tarveligt beite,
og der er neppe en busk eller forkrøblet træ, medens der rundt
omkring er frodig granskog. I endel herreder er disse
myrstrækninger tørlagte for at beplantes med skog.
En stor myr paa 1 300 maal er delvis afgrøftet i Beitstaden.
Myren var meget blød, med større og mindre pytter. Der
opkastedes grøfter 1 m. dybe med 20 m.s afstand mellem grøfterne.
Herredsgrændsen mellem Beitstaden og Namdalseidet herred gaar
over myren. De afgrøftede felter er tørre nok for skogvækst.
Der vokser nu græs, hvor der tidligere var vandpytter. Myren
har forandret karakter, og de omgivende marker besværes ikke
længer af frosttaagen, der skadede ageren i nærheden. Der er
forsøgsvis foretaget nogen saaning og plantning paa de
tørlagte dele.
De tidligere forkrøblede, spredt staaende furuer forandrede
udseende efter afgrøftningen; de blev grønne med lange
aars-skud. De selvsaaede planter og ungtræer lover godt for
plantningen.
Klingen kommune har afgrøftet 3 myrstrækninger paa
tilsammen vel 400 maal. Det er mosemyrer af 2—2V2 m.s dybde,
det øverste, ca. l/s ni. dybe lag er uformuldet, gulbrun mosetorv.
Paa disse myrer er udplantet furu, gran, buskfuru og lærke
og udsaaet lidt furufrø og birkefrø. Frøet spirede udmærket, og
planterne stod tæt uden ab være skadet ved opfrysning.
Klingen herreds skogselskab, der har iværksat disse
skogkulturer, blev stiftet i 1899.
Klingen herred eier en myrstrækning, der opgives at være
8 ä 10 km.ä stor, hvor der udføres grøftningsarbeider til
tørlægning af vandsyg. men ret kraftig skogmark.
Torlægningen af disse mosemyrer er forholdsvis kostbar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
