- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
569

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

5H9

yngre fiskes vedkommende svarede til alderen. De smaafiske,
som var født samme aar, som de fangedes, kaldtes O-gruppen,
de, som var født for 1 aar siden, 1 gruppen, for 2 aar siden
2-gruppen.

Men denne fremgangsmaade var ufuldkommen, naar det gjaldt
at bestemme de ældre dyrs alder; for mange fiske var det
usikkert, om de skulde henføres til den ene eller anden gruppe, og
det viste sig, at den samme fiskeart vokser forskjellig paa de
forskjellige steder.

Senere fandt man ud, at kongeflyndrens eller rødspættens
orestene viser aarringe, i lighed med træernes stamme eller kjorenes
horn; man kunde da sige, hvor gammel hver enkelt flyndre var.
Senere fandt man, at ikke alene orestenene, men ogsaa mange
af fiskenes ben og skjæl eller risp viser aarringe, saa man nu
kan sige, hvor gammel enhver torsk, hyse, sei, sild, flyndre,
brisling og mange andre fiskearter er.

Videre har man undersøgt fiskenes opholdssteder og vandringer.
Dette kan gjøres paa forskjellige maader. Sikrest er det at mærke
fiskene; det kan gjøres med de større fiske, og der er saaledes
f. eks. paavist store vandringer af kongeflyndrene i Nordsjøen og
vandringer fra Islands nordside til dets sydside.

De smaa, unge fiske kan ikke godt mærkes. Man har da ved
fiskeri undersøgt æggenes, larvernes, yngelens eller større fiskes
forekomst til forskjellige tider, og af disse erfaringer kan trækkes
slutninger.

Paa denne maade er mange af torskens gydepladser
undersøgt i det nordlige Norge. Ved at trække en hov paa kryds og
tvers over kystbankerne faar man prøver af de svævende torskeæg
eller rognkorn, og kan tælle dem i hver prove. Paa de 30—
40 favne dybe banker, hvor torsken gyder, og fiskerne fanger
gydende torsk, faaes tusener af æg i 5 minutter med en silkehov
af 1 m.s diameter. Hvor der er dybt mellem bankerne, er der
ingen eller meget faa æg. Paa den maade kan gydepladsene
nøiagtig kjendes efter æggenes udbredelse. Der fandtes ægmasser
over banker, hvor der tidligere ikke blev fisket, og der fangedes
samme aar godt der. Methoden fik saaledes en praktisk
bekræftelse.

Ved at udføre mangfoldige træk med yngelhove over hele
Nordsjøen og store dele af Atlanterhavet har den danske
undersøgelse paavist, at aalens larver kun findes ude i den dybe del
af Atlanterhavet, og man kan heraf trække vigtige slutninger om
den voksne aals og aaleyngelens vandringer.

Af de vekslende forekomster af fisk af forskjellige størrelser
paa en og samme banke kan man slutte" sig til fiskenes vandringer.
Naar der saaledes i den sydlige del af Nordsjøen er mange flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free