Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5H9
dog søger man allermest været paa denne tid, fordi de træffer
sikkert fisken paa medene, naar den siger ind i fjordene eller
siger ud igjen; den fisk, som da drages, er mest stor torsk og
lange, og den fisk er den allerbedste.
Det andet fiske kaldes plogfisket, fordi det varer fra
som-mermaal og til pintsedagene, i hvilken tid de pløier og saar, hvad
der kaldes at vaargjøre, og da er alt den store fisk, som kaldes
skreien, gaaet tilhavs igjen, og saa kommer da smaatorsk, som
kaldes gjedd, paa grundene igjen. Men for og paa den tid, da
skreien er forventende til land og er forhaanden, da rømmer al
den anden smaa torsk af grundene og begiver sig ud i dybet,
saa at de, som er gode fiskermænd, har som vist mærke og vist
tegn, at naar de ror ud om vaaren, og fornemmer, at der er ingen
smaafisk paa grundene, eller de intet faar, naar de ror ud, da er
de vis paa, at den store skreifisk er kommen af havet og er
forhaanden, og den smaa er rømt for den. Det er underligt, at
naar skreifisken kommer under land først fra dette vilde hav, da
er den helt fed og fuld af rogn og lever, men naar den faar
staa nogen tid under land, da begynder den at blive sulten
igjen, saa at fiskerne kan godt kjende paa fisken, om den har
staaet længe eller kort under land, eller om den er kommen
netop deraf, om den er fed eller sulten; somme aar staar den
langt fra land, og somme aar staar den nær landet, og somme
aar staar den dybt i sjoen, og somme aar staar den oppe i sjøen,
og somme aar kommer fisken tidlig under landet, og somme aar
kommer den sent, og de gamle fiskere mener, at som veiret er i
juledagene, saaledes skal fisken komme til lands og staa enten
dybt eller grundt. Er det østenveir, som her kaldes landveir,
da kommer fisken sent og ikjce tidlig til land og staar dybt i
sjøen, fordi veiret holder den fra land, men er det havveir, som
de kalder vestenveir, da skal fisken komme tidlig og staar grundt,
det vil sige, at den skal ikke staa meget dybt i sjøen, og er det
en synderlig Guds gave og velgjerning, at fisken skal komme
saa en gang hvert aar til landet, og den ved sin rette tid, paa
hvilken den skal komme, og mener de gamle, at den kan ikke
gyde sin rogn og lever fra sig, uden den kommer tillands, fattige
folk til hjælp og trøst, hvorfor alt hav staar, efterat fisken er
bortgaaen, ligesom det var tykt eller rørt af det, som den gyder
af sig. Og naar den har været sin tid, saa gaar den tilhavs
igjen, og man kan da ikke faa en skreifisk mere, men drager
kun de smaa tarefiske, som staar paa grunden og paa taren, efterat
den store er gaaet tilhavs igjen.
Det tredje fisket kaldes sommerfisket og varer fra pintsedag
og til St. Peders dag, 29de juni, og da drager de smaa
sommerfisk, og den tørkes i vinden og imod solen, og hver aften lægger
37 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
