Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Aarsgrunden 1 mil nordvest for Higerholmen. Med:
Fjuk-stadkjeipen over Aarsflesa og Binnerøen over det vestlige af
Hu m mel vær.
Hystarren noget vestfor Aarsflesa. Med: Maasø over
Aarsflesa og Binnerøen over det østligste af Hummelvær.
Kleptarren vestfor Higerholmen. Med: Fjukstadkjeipen over
Kleppen og Skjærværuren midt paa Hummelvær.
Røiten nordvest for Higerholmen. Med: Ulsundtua over
Higerholmen og Lyngnesjuva over det inderste af Lille Frelsø.
Fløa. Med : Store Valøtind over Higerholmen og Hjortøkrona
i Lille Frelsøvalna.
Pungtarren mellem Higerholmen og Aarsflesa. Med:
Skjær-væruren over det østligste af Hummelvær og Fjukstakjeipen ø
paa Higerholmen.
Rævian 1/g mil ret vest for Skjøta, for brosme.
Breigrunden (se foran), Nilshausen, Grunden mellem
Aarsgrunden og Aarsflesa og Einarsbakken, noget vest for Aarsflesa.
Fra Hummelvær har der før i tiden været drevet fiske.
Ogsaa paa Hummelvær har der været kirke efter beskrivelsen
i 1597, thi det heder: Hummelvær er det tredje fiskevær, i hvilket
ogsaa er en liden kirke, og bliver der messe i samme alene om
sommeren, fordi der ror ingen folk om vinteren eller om vaaren,
men alene om sommeren og om høsten.
Sklinna fiskevær hører til Leka herred. Her er under
storm af vestnordvest en smul og god havn. Havnen er
tilkommelig i alt slags veir, naar man har forsvarlige ankre og for
tøininger. For smaabaade er havnen mindre god, og deraf er
maaske dens daarlige rygte fremkommet.
Sklinna har været beboet af flere familier, som de
overgroede grundmure paa Heimo vidner om; i 1597 havde den en
liden kirke.
For en menneskealder siden beboedes Sklinna af 4 familier,
og der var 2 faste lodser; nu er øerne alene fast tilholdssted for
tilsynsmanden af den paa toppen af Heimøen anbragte fyrlygt og
hans hustru. I mellemtiden uddøde lidt efter lidt den mandlige
befolkning, størstedelen ved forlis paa den veirhaarde havstræk
ning mellem Sklinna og indlandet, og da det saaledes blev
bare kvinder og smaafolk igjen, kunde de ikke klare sig og
flyttede til indlandsøerne.
Sklinna har i de sidste aar faaet ry som et godt
tilholdssted under skreifisket, og det er vel sandsynligt, at øerne snart
igjen vil faa faste beboere.
Endnu indskrænker dog den fastboende befolkning sig til
fyrlygtens tilsynsmand med hustru, men øgruppen henregnes nu
til en af egnens bedste fiskevær og besøges baade under sommer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
