- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
584

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

584

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

20—30 garn, skal saa trækkes. En mancl andøver og to mand
staar ved «korten», garnrullen, med hytten eller kleppen og
huker til sig losfisken. Naar man «staar fri», gaar
dragningen forholdsvis hurtig og jevnt, men ofte er der «avel og vas»,
og da gaar det tungt og surt. Har man faaet op den sidste
ile, tager høvedsmanden atter med, og sætningen af garnene
foregaar.

Naar baaden kommer tilbage til været, begynder sløiningen.
En eller to mand skjærer fisken op, andre tager ud indvoldene
og fordeler lever og rogn i forskjellige stamper.

Naar det er færdigt, roes paa «vaagen» for at sælge. Man
lægger til et kjøbefartøi, og naar man er enig om prisen,
begynder man straks at «kaste op», medens en paa fartøiet «tager
tallet». Naar dette er færdigt, spises dagens hovedmaaltid, og saa
begiver man sig til ro, oftest kl. 10—11, for saa at begynde paa
ny næste dags morgen.

Fiskernes udrustning er lidt efter lidt forbedret. Baadene
er blevet mere sjodygtige, og der anvendes mere paa redskaberne,
især paa garnene. Der hersker en usikkerhed om, hvilke baade
er de bedste. Dæksbaade er anskaffet, men har hidtil ikke vundet
videre udbredelse, dels fordi de er kostbarere end de hidtil brugte,
dels fordi de fleste fiskere ikke driver fiske til alle tider af aaret;
de fleste har jordbrug, og udenfor skreifisketiden driver de fiskeri
som bibeskjæftigelse.

Baadene, der tidligere var aabne baade, er dog nu delvis
ombyttede med halvdækkede og dæksbaade, ligesom motorbaade
og dampskibe samt doryer er begyndt at anvendes.

Af baadene var saaledes i 1907:

Aabne og halvdækkede.....712

Dæksbaade alene med seil .... 21

Fartøier med motor............6

Dampfartøier................6

Antal doryer................72

Skøiter med 2 doryer og ti mand bruger 3—4 000 angler
i sætningen fra hver dory. Linen er 2 alen og 2 tommer mellem
hver krog og 24 tommers fortom. Her benyttes skøiter, aabne
storlistringer med skandæk, mest bygget i Nordfjord og rigget
med storseil og mesan, samt otringer. Disse bruger garn og liner.
Firroringer bruges delvis og treroringer benyttes af snørefiskerne.
Nordlandsbaadene kjobes fra Ranen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free