- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
596

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

596

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

er enormt i en dybde af 10 til 15 m. De mængder æg, hvwcmed
man kunde hjælpe til ved kunstig udklækning af torsk, nr,
sammen-lignet med de enorme mængder, der gydes naturlig, aldeles
forsvindende.

Finkene i Trondhjemsfjorden. Namdalens kyst stader e»p til
Nordland, og de her i havet forekommende fiske er i det lcele og
store de samme som de, der forekommer i havet vi td Nordland.

Trondhjemsfjorden er et bækken for sig, og fiskene og fiskerierne
i fjorden her er undersøgte af G. 0. Sars, V. Storm. K. Dahl og flere.

Fjordens dyreliv er meget forskjelligartet.

Visse sjødyr, som ellers hører til de største sjeldenheder ved
vore kyster, forekommer paa sine steder i fjordwn i mængder.
Don tidligere af G. O. Sars iagttagne mærkelige sjøllilje (rhizocrin iis
lofotensis), som i sin tid vakte saa stor opsigt i dkn
videnskabelige verden, er fundet i fjorden. Fjordens rigdom paa lavere
dyr-skyldes den eiendommelige form af bunden og den stadig friske*
strøm, som kommer ind fjorden fra det udenfor liggende hav..
Hyppig er de saakaldte «sjøtræer» samt dybsjøkoraller. Udenfor
Rødberget er store undersjøiske enge, tæt bevoksede med den.
smukke porcellænskoral, og der forekommer hele skoge af de
kjæmpemæssige egentlige sjøtræer. Disse eiendommelige plantedyr
forekommer i regelen kun sparsomt i andre fjorde og
hovedsagelig kun i den ytre del; her gaar de lige ind til bunden af
fjorden, fortrinsvis langs det nordvestre land, i den her fra dybet
bråt opstigende bakke. Selv i Skarnsundet og ind i
Beitstad-fjorden er sjøtræer frodig udviklede, og hvad der er eiendommeligt,
de gaar her betydelig høiere op end sædvanlig, nemlig lige til
omkring 50 favne, medens de ellers i regelen ikke træffes ovenfor
160 favnes linjen. Det er kjendt blandt fiskerne, at hvor
«sjø-ved» forekommer, der er ogsaa fisk; det er forbundet med besvær
at benytte fiskeredskaber paa disse pladse, da de let kommer fast
i sjøtræerne, men her faaes storfisk til enhver tid af aaret. Fisken
holder sig gjerne i nærheden af sjøtræerne, da her er en mængde
lavere sjødyr, hvoraf en stor del tjener fiskene til næring. Ogsaa
paa den østre side af fjorden, hvor bunden skraaner mere jevnt
op mod landet, er der paa sine steder et vel udviklet dyreliv,
skjønt af noget anden karakter. Ved sterkt indgaaende strøm
under uroligt veir i havet udenfor føres ofte masser af forskjellige
i havet drivende smaadvr ind i fjorden, navnlig rødaat (calanus).
er denne aate kommet indenfor Rødbergodden i det store indre
bækken af fjorden, holder den sig derfor gjerne i fjorden i længere
tid og giver overflødig næring for fisk og navnlig for sild.

Nedenfor gives en fortegnelse over de i Trondhjemsfjorden
forekommende fiske, væsentlig efter V. Storm og G. Swenander.

Tindaure, stikling, hundesteile (gastwosteiis aculeatus) forekommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free