Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
50 cm. er meget almindelige paa dybere vand i fjorden og faaes
hyppig paa dybvandslinerne.
Blankhaa (acantias vulgaris) fanges nu og da i fjorden paa
dybvandsline, men sjelden i mængde.
Svarttorsk (spinax niger) er meget almindelig paa dybere vand
(150—600 m.) og faaes i stor mængde paa dybvandslinerne, men
den er nu ikke længer gjenstand for særskilt fiskeri; den fiskedes
for for leverens skyld.
Haakjærring (hunnen), haabrand (hannen) (somniosus
mirrore-phalus) forekommer i fjorden og er gjenstand for særskilt fiske.
Det er ikke blot leveren, som udnyttes, men de øvrige dele af
fisken anvendes til gjødning og ansees som god gjødsel. Mellem
Munkholmert og Tau trå, udenfor Skarnsundet samt i
Beitstad-fjorden er de bedste fangststeder. Ellers er den mer eller mindre
talrig i hele fjorden, og ikke sjelden faar man paa en almindelig
dybvandsline en haakjærring, som har slugten før paa angelen fanget
tisk. Efter haakjærring drives endnu undertiden eget fiske; i det
indre af fjorden har en baad med 2 mand fisket 70 stkr. i døgnet.
Kloskate, pigrokken, i Trondhjem troldskate (raia radiata)
forekommer paa dybder mellem 25 og 400 m. Meget rigelig
forekommer den ikke, men er ei heller sjelden.
Svartbugskate, i Trondhjem svartskate (raja nidrosiensis) faaes
ofte paa dybt vand (300—600 m.).
Plogskate (raja oxyrhjnchus) er sjelden.
Glatskate (raja batis) forekommer dog ikke meget hyppig paa
større dybde.
Nebskate, i Trondhjem kvitskate (raja fullonica) er den
almindeligste rokke og faaes hyppig paa dybvandsline; den er ikke
truffet nordenfor Trondhjemsfjorden.
Havlampret (petromyzon marinas) forekommer.
Piraal, kvitaal, igraal, sugar, sleipmakk, slimaal, i Trondhjem
slepmark (myxine glutinosa) er almindelig i hele fjorden paa en
dybde af 60—200 m. Den gjør skade ved at gnage og fortære
den paa linerne fangne fisk ; særlig paa dyndbund kan den
forekomme i stor masse op til temmelig ringe dybde.
Skreifisket i Trondhjemsfjorden drives, som nævnt, om
vinteren, fra jul af og udover vaaren, navnlig langs det
nordvestre land. Sædvanligvis benyttes garn, som sættes paa den
ovre eg, 50—80 favne. Der fiskes vintertorsk, skrei, der er paa
opsig for at gyde; den har som lofottorsken stor rogn og melke.
I den fra Beitstadfjorden mod sydvest indgaaende smale arm,
Verrasundet, drives omtrent paa samme tid et aarvist og meget
indbringende skreifiske. Denne fjordtorsk kan fuldkommen maale
sig med lofottorsken i størrelse og godhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
