Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5H9
større; Beitstadfjortlen er 3 gange saa lang og 4 gange saa bred,
som fangstpladsen var i Verrasundet.
I Beitstadfjorden foregaar det væsentligste fiske i den
nordøstlige halvpart. Jevnlig soger silden nordover gjennem
Beitstad-sundet ind til Hjellebotn; fisket her er hovedsagelig notfiske,
dels bruges smaa, korte strand- og dagnøter, dels almindelige
stornøter og stæugenøter. Kysten paa begge sider i
Beitstad-sundet og fleresteds i Hjellebotn er skikket for notbrug, navnlig
i de smaa bugter ved Malme og Holmfet, samt i Botnen ved
Leirvika og Djupvika saavelsom paa den anden side og langs
vestsiden og nordsiden af Fosnesstranden. Her fiskes ofte helt
til vinteren er begyndt. Den sild, som søger saa langt ind, gyder
om vaaren henimod slutningen af marts maaned; i gydningen
samler torsk og anden grovfisk sig inde i Botnen og giver
anledning til et forholdsvis godt torskefiske.
Sild er fisket med hekle i Inderøen; saaledes omkring
Vika-leiren udenfor Strømmen. 3—30 baade tog 50—500 sild pr. baad.
Forskjelligt fiske i Trondhjemsfjorden. Madnyttige fiskesorter
forekommer tildels i mængde i Trondhjemsfjorden, og det er
god fisk. Enkelte arter forekommer nu og da, saasom brisling,
makrel og horngjæl. Paa den anden side er her mængder af
fiske, der oftest fiskes i den ytre skjærgaard og paa hav
bankerne, saasom storsei, brosme, stor lange, uer, kveite og
birke-lange. Enkelte fiskearter, som ellers er sjeldne, fanges ofte i denne
fjord, saaledes en egen art rokke af betydelig størrelse, svartskaten
(raja nidrosiensis). Om alle disse fiskearter tilhører stammer, der
hele aaret opholder sig i fjorden og forplanter sig her, er tvivlsomt.
Sild og torsk optræder i regelen som egte vandrefiske, men der
er dog maaske stammer, der hører hjemme i fjorden. Laksen
gaar regelmæssig ind fjorden og mere eller mindre langt op i de
større elve; sjøørret fiskes med smaavad om sommeren. Aal er
almindelig overalt, hvor bunden egner sig for denne fisk. Paa
de store dyb i fjorden er mængder af haakjcerring og anden ufisk,
flere sorter rokker, guldhaa og svarthaa, den sidste i store mængder.
Fjorden har gunstige betingelser for trivsel af al slags fisk. Der
er stor rigdom paa forskjellige slags lavere sjødyr, der tjener til
næring for fisk, og dybden er slig, at fjorden egner sig til ophold
baade for større dybvandsfiske og for grund fisk. Navnlig den fra
dybet bråt opstigende bakke langs den nordvestre side af fjorden,
med sine skarer af sjøtræer og store svampe, egner sig fortrinlig
for de større fiskearter; de mere langgrunde strækninger paa
østsiden har gode pladse for mindre fisk, smaatorsk, hyse, hvitting,
flyndre og anden grundfisk.
Torsk, lange, brosme og skate faaes stadig om sommeren
39 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
