- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
612

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(i 1 2

NOR I) UK TRONDHJEMS AMT.

Raunakaate eller rødnakaate (nyctiphanes norvegira) er ved
Vær-dalsøren fra 4—5 cm. lang.

Ved Værdalsøren fanges aafen dels med hov i overfladen,
men især tages den paa bredderne af elvemundingen, naar sjøen
har fjæret ud efter østlig vind. Den maa saltes, skal den holde sig.

Denne krebsart forekommer væsenlig paa strøget Værdals
elvens udløb og mod Levanger. Den faaes fra Hylla og
Værdals-aren i saltet tilstand.

Laksefiske. I Stjør- og Værdalen fogderi sættes kilenøternc
sidst i april og forst i mai; i midten og slutningen af mai er
næsten alle redskaberne sat, og saa foregaar hovedfisket midt i
juni og er væsentlig afsluttet midt i juli og helt ophørt sidst
i juli.

I Namdalen sættes kilenøterne senere, sidst i mai; de fleste
steder er alle redskaberne komne i sjøen i juni, og hovedfisket
foregaar fra midt i juni til slutningen af juni, i nogle herreder
til midt i juli; fisket aftager sidst i juli og er sluttet først i
august.

Kilenøter og laksevarp er indretninger af samme art, men
kilenøter er selvvirkende, hvad laksevarpet ikke er. Ved
laksevarpet maa en mand sidde og holde vagt uafladelig for at lukke
redskabets aabning, naar fisken er kommen ind, ellers gaar den
ud igjen; i de egentlige kilenøter kan fisken, naar den først er
kommen ind i redskabet, meget vanskelig finde ud igjen, om det
end kan ske.

Kilenøter blev indført i Lister og Mandals amt i den første
fjerdedel af det 19de aarhundrede. I Nedenes samt Jæderen og
Dalerne kom enkelte af disse redskaber maaske ligesaa tidlig, og
ved udløbet af Boknfjorden skal de have været i brug omkring
1830. I Nordhordland indførtes den første kilenot i 1846, i
Søndhordland maaske lidt tidligere, i Kyfylkes fjorddistrikt noget
senere, i Sogn samt Sond- og Nordfjord omkring 1860 eller enkelte
steder etpar aar tidligere. Længere nordover indførtes de i
almindelighed først senere lidt efter lidt. Til egnene om
Trondhjemsfjorden kom de i 1865 og nordenfor Namdal fogderi har
de, bortseet fra etpar enkeltstaaende tilfælde, neppe været kjendt
før i 1870-aarene.

1 herrederne i Stjør- og Værdalen fogderi kom kilenøter i
brug i følgende aar: i Leksviken 1866, i Nedre Stjørdalen 1870,
i Frosta 1872 og i Skogn og Værdalen IH75.

1 Inderøen fogderi: i Ytterøen og Mosviken 1872, i Sparbu
og Stod 1874 og i Inderøen 1876 eller 1877.

I Namdalen fogderi: ved Otterøen ca. 1860 og i Namsos
og Fosnes 1864.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free