- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
615

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BERGVÆRKSDRIFT OG STENHRYDN1NG.

615

Den hele bergværksdrift var i en række af aar væsentlig
indskrænket til en ringe drift ved Ytteroen, hvor der er udvundet
endel svovlkis.

I 1901 er derhos udvundet noget kobbermalm ved Meråker
og i 1906 og i 1907 noget svovlkis i Meråker; hertil kommer
lidt kobbermalm fra Fines. Ved Skrattaas er udvundet lidt zinkmalm.

Større vil produktionen blive for de følgende aar, efterat
Meråker værk har gjenoptaget driften, og eftersom de nævnte
forsøgsarbeider giver nogen malm.

De ovenfor nævnte værker med deres gruber og en del af
forsøgsarbeiderne vil findes nærmere omtalt under de herreder, i
hvilke værkerne ligger; her skal meddeles en kort oversigt.

Merciker værk kaldes som nævnt ogsaa Selbu værk, fordi dets
ældste gruber og hytter laa i Selbu. Værket, der kom igang i
1713, gik med tab i Selbu, men dets tilstand blev noget bedre,
da Lillefjeld grube i Meråker fandtes i 1751, og da driften her
begyndte nogle aar senere.

Der byggedes forst en hytte ved Gilsaa i 1770, men senere,
i 1828, blev hytten flyttet til Nustadfossen i Meråker. Lillefjeld
grube var hovedgruben, men desuden har Meråker værk drevet
mange gruber og anvisninger i herredet, som under
herredsbeskri-velsen omtalt. Værket har i det hele gaaet med overskud, indtil
det foreløbig blev nedlagt i 1894.

I de sidste aar er der ved gruberne gjort betydelige
forberedelser til gjenoptagelse af driften. Mandfjeldgrube,
Mand-fjeldskjærp nr. 3, Fondfjeldskjærp og Lillefjeld grube er optagne.

Meråker eller Selbu værk har været i drift fra 1713 til 1726
og fra 1737 til 1894. Der er i disse aar, 1713—1895, forsmeltet
ialt omtrent 166 000 tons; der er udbragt 7 196 tons garkobber
til en værdi af 11.8 mill. kr. med en udgift af 8.3 mill. kr.,
saa at netteoverskuddet i alle disse aar skulde være, naar tabet i
de første aar trækkes fra, 3.3 mill. kr., deri statens tiende indbefattet.

Ytterøens værk er som kobberværk ældre end Meråker værk,
da der er privilegier for samme fra 1636, og værket er ældre
end dette aar. Gruberne blev gjentagne gange forsøgt drevet
som kobbergruber, som under herredsbeskrivelsen af Ytteroen
omtalt. Men malmen ved Ytterøens værk er en kobberfattig
svovlkis og mest svovlkis uden nævneværdig kobber.

Forst omkring 1860 begyndte man at tilgodegjøre svovlkis
her i landet; den ældre drift i disse gruber udvandt kun den
kobberholdige malm; som oftest var der imidlertid for lidet kobber,
til at ertsen med fordel kunde tilgodegjøres ved de sædvanlige
smel temethoder.

Tidligere havde den kobberfri svovlkis ikke værdi; i midten
af forrige aarhundrede begyndte, med den stigende produktion af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free