Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.
til kalciumkarbidfabriker og til byggesten; videre forekommer i
amtet klæbersten eller veksten og brynesten.
Der dreves i 1905 5 skiferbrud i Hegre, 2 i Laanke, 3 i
Stjørdalen, 1 i Værdalen og 1 i Snaasen.
De vigtigste af disse skiferbrud er de i Stjørdalen i herrederne
Hegre, Laanke og Stjørdalen.
Efter beretningen for 1895—1900 var der drift i følgende
skiferbrud: 1 i Meråker, 5 i Hegre, 4 i Nedre Stjørdalen, 2 i
Aasen og 1 i Værdalen; der var ialt en arbeidsstyrke af 113—
120 mand, hvoraf ca. 100 mand sysselsattes 20—35 uger af
aaret og resten i kortere tid, indtil 4 arbejdsuger.
Produktionen for 1900 er opgivet til 425 200 sten til en værdi af
HO 2«0 kr.
I herrederne Hegre, Laanke og Stjørdalen er en hel del
brud, som drives paa tagskifer, de ligger dels paa Stjørdalselvens
nordside og dels paa sydsiden af elven.
Paa Stjørdalselvens nordside ligger 13 brud med mægtighed
fra 2—10 m. og i høider fra 20—205 m.
Paa nordsiden af Stjørdalselven er en strækning, der fører
skifer brugelig til tagsten, hvis længde, maalt fra Stokkan brud
til Børset, udgjør ca. 12 km. Den strækning, i hvilken skiferne
maa transporteres for at komme til Stjørdalshalsen, varierer fra
2 til 15—17 km.
Paa sydsiden af Stjørdalselven ligger 9 brud med mægtighed
fra 2 til 4 m. og i høider fra 145 til 40 m.
I Værdalen forekommer tagskifer paa forskjellige steder,
saaledes ved gaarden Otmo, hvor der har været arbeidet lidt.
I Spjelbjeryet, 1/i mil nordenfor Sul, er der efter Kraft meget
tinbladet, talkartet glimmerskifer, der benyttes til tagtækning, og
som ved sin glands og lysegraa farve faar et udmærket godt
udseende. Den ligger noget fjernt. Her sattes drift igang i 1878,
og der blev i 1880 udvundet 4 000 stykker skifer 24" og 18".
I Aasen ved .la.se» kirke er et skiferbrud.
Fra Leksviken omtaler Kraft skifersten, der har været anvendt
til tagtækning.
I Stod er der skifersten ved Ramstad.
Marmorens og kalkstenens udbredelse i amtet er tidligere
angivet under omtalen af amtets geologi.
Til Trondhjems domkirke er benyttet marmor, mest fra
Almenningøen i Bjørnør, men noget ogsaa fra Sparbu og fra etpar
andre steder.
Domkirken har i ældre dage havt brud ved Lein og Frøset
i Sparbu, hvor marmoren er grovkrystallinsk og lysegraa.
Ren kalksten og marmor med over 95 pct. kulsur kalk
forekommer i Vaatlandsmarken, syd for Floren i Hegre, i Ovre Sonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
