- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
618

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

i Hegre, ved Ravlobakken, ost for Levanger, ved Bamsaasen, mellem
Levanger og Steine, ved Lønvik paa Ytterøen og i Mosviken. nær
Ytteroen.

I)e hvide eller lyse marmorsorter i det trondhjemske er
marmor, ikke dolomit, som saa megen marmor i Nordland. Marmoren
har forskjellig kornstørrelse og farve. Kalksten eller marmor har
i regelen fint korn.

Ved Lein og Froset i Sparbu er marmoren temmelig
grovkornet.

I Strømmens kalkbrud paa Inderøen brydes lys, blaaliggraa
kalksten. Den kalksten, som brydes ved kalkværket, har tidligere
været benyttet som bygningsmateriale ved den gamle og nye
Sakshaug kirke. Ved Strømmen kalkbrænderi brændes aarlig
30 000 hl. kalk.

Kalk brændes ved Tangen og Heppe i Stjørdalen (kalkbrud
ved Floren), paa begge disse steder brændes ogsaa teglsten.

Om kalkstenens og marmorens anvendelse henvises til pag. 71 ff.

I Sparbu er der brudt serpentin; de bedste brud findes i
Smulemarken, nogle hundrede alen i sydvest for pladsen Smulestuen
og i Land stadmarken. Paa dette sidste sted findes betydelige gruber.
Her har i gammel tid været arbeidet meget, og halvfærdige
arbeider vidner om, at her har været hugget gryder.

Veksten forekommer efter Kjerulf langs Borgenfjorclen, nemlig
i Barkalsberg m. v.

Talksten har efter Kraft i ældre tider været hugget til kjedler
i et berg under gaarden Mona i Snaasen.

Der skal efter Kraft være anledning til at bryde klæbersten
i udmarken under gaarden Mo i Fosnes sogn.

I Gaundalen er et brynestensbrud; det var i 30-aarene en
liden industri at forarbeide bryner her.

Paa nordsiden af Andorfjeldet i Snaasen er hugget kvernsten.

Husflid og industri.

Før fabrikerne tilvirkede alskens forbrugsgjenstande for billig
betaling, var husfliden større, end den er nu. Der tilvirkedes
meget vadmel og lærred. Paa de fleste steder er husfliden nu
indskrænket til tilvirkningen af de almindeligste gaardsredskaber;
der væves en del, og i Ytre Namdalen og i de herreder, hvor
der drives fiskeri, holdes fiskeredskaberne istand ved arbeide i
hjemmet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free