Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
1)21
Den kvindelige husflid, nyttehusfliden og kunstvævningen,
angives dog at gjøre fremskridt.
Spinding, strikning, vævning og som er nu den vigtigste
kvindelige husflid.
Af hjemmespundet garn tilvirkes en del, men ikke ret meget.
Der væves dreil, gardiner, aaklæder, tæpper, cheviot og vadmel.
Det meste af det til vævningen benyttede garn er maskinspundet.
Rokken sættes mere og mere tilside, og spinderierne
overtager arbeidet, medens vævning er i fremgang som husflid.
Fabrikerne udfører ogsaa farvningen.
Medens der saaledes paa den kvindelige husflids omraade er
fremgang at mærke, synes den mandlige husflid at staa i stampe.
Udover bygderne er de dog ofte temmelig selvhjulpne, naar
det gjælder arbeide i træ, delvis ogsaa i jern.
I Laanke sælges endel ski fra en skifabrik, i Stjordalen
sælges kobber- og bliktøi, fra Leksviken sælges tønder,
halvtønder og kvarttønder, og det er en ikke helt uvigtig
indtægtskilde her, fra Aasen sælges orgler og ski, fra Skogn sælges
endel legetøi, fra Namdalseidet sælges lidt mobler, fra Snaasen
sælges færdigsyet skotøi, fra Overhallen sælges kjøretøier, fra
Vemundvik og Klingen sælges bødkerarbeider, skotøi og vævede
sager. For de øvrige herreder sælges ikke til udenbygdsboende
deslige husflidsarbeider i nogen nævneværdig mængde.
Den unge del af den kvindelige befolkning i Vikten reiser
rundt paa klipfisktørring.
I 1 797 virkede efter H. C’. Sommerschild bondekoner og deres
ugifte piger i Namdalen nogle tusen alen uldne og linnede tøier
af lærred, strie og stoffer, som udførtes og forhandledes med god
fordel paa de nordre markeder nemlig i Nærø og Lehnsberget.
S. B. Brun, der var præst i Snaasen fra 1806 til 1817,
beretter i sin beskrivelse af Snaasen: Mændene arbeider med at
forfærdige næsten alt, hvad der behøves til gaardsredskaber, og
kvinderne spinder, strikker og væver. Paa hver gaard, hvor ellers
orden finder sted, er alt virksomhed. Af den sletteste uld, og
især af bukkehaar, forfærdiges der gode aaklæder og
hestedækkener. Og saa frembringer enhver retskaffen husmoder i eget
hus alt, hvad der behøves af lærred, strie, vadmel, strømper og
vanter. Nogle giver sig ogsaa af med at strikke og ttaadse huer,
samt at væve lærred og vadmel til salg.
Vadmelet er for det meste graat, man lægger sig derfor
meget efter sorte og graa faar. Man farver ogsaa temmelig smukt
sort af myrjord (humus tinctoria), brunt af stenmose, gult af birkeløv
og rødt af maure, older- og hægbark
Før 1850 dyrkedes lin paa mange steder, men dyrkning af
lin er nu aftaget saa sterkt, at det er sjelden at se en linager i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
