Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
1)21
Lærreder af lin og af bomuld . . . 9—10 000 alen.
Uldne strømper..............1 500 par.
Grebvanter..................1 000 »
Fingervanter................500 »
Undertrøier, uldne tørklæder og skjærf 500 stkr.
Næsten alt garn farves hjemme, og sømmen udføres for en
stor del af husets kvinder».
Leopold von Buch fortæller, at Værdalsøren i 1807 var
bekjendt for sine udmærkede handsker. Han beretter, at han i
færge satte over den store Værdalselv og kom paa den anden
side af elven til en gade i en storre landsby, Værdalsøren. Vi
blev her en time for at gjøre ære paa stedet paa grund af
dets ry for sine udmærkede handsker. Jeg havde allerede i
Kristiania ofte hort tale om værdalshandskerne; man roser dem
ikke alene, fordi de er saa bløde, men ogsaa maaske endnu mere
fordi de har saadan behagelig lugt. Ofte har jeg hort udtalt
ønske om at faa handsker fra Værdalen; alle, der reiste til
Trondhjem, fik kommission om handsker. Men paa selve stedet
fandt vi dog kun tilberedt skind, og af dette var der kun lidet,
men der var ingen handsker. De sagde, at de manglede
bestillinger, og at de derfor kun kunde arbeide dem efter
udtrykkelig anmodning. Det er skade. De kjender ikke til
efterspørgselen og søger den ikke op. Filers fortalte man, at
beredningen, hvoraf man gjorde en hemmelighed, skede ved hjælp af
barken paa almetræer (ulm iis campestris), og deraf kom farven og
den behagelige lugt. Men det har endnu ikke lykkedes nogen
at skaffe handsker eller skind, som har faldt bedre i damernes
smag end værdalshandskerne.
Salt kogtes i ældre tid i Namdalen. I Fosnes sogn har der
været adskillige saltkogerier, hvor der aarlig brændtes 800—900
tønder salt. I 17 74 var produktionen gaaet ned til 30 tønder
(Schøning). Paa Hammerøen, paa sydsiden af Foldenfjorden, var
i slutningen af det 18de aarhundrede et mindre saltkogeri, og
efter Kraft kogte opsidderen paa gaarden Sund i Vik sogn endnu
i 1835 det salt, han behovede til sit hus og sit ikke ubetydelige
fiskeri.
Kogning af salt maa have været almindelig omkring
Trondhjemsfjorden i det 17de aarhundrede: thi det heder i privilegier
for Ytterøens værk af 1662, at alle vandsage og saltkjedler inden
verkets cirkumference skulde nedlægges eller afskaffes, en
salt-kjedel i hvert sogn dog undtagen.
Ogsaa i Inderøen og Mosviken drev man før paa
salttilvirkning. Endnu i midten af 18de aarhundrede var der paa Inderoen
og i Mosviken adskillige saltkjedler. Det tilvirkede salt var langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
