- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
622

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

622

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

fra ikke godt, men anvendtes til saltning af sommersild og
afsattes derhos ildenbygds, hvor det var meget søgt.

Jægtebyggeri og baadbyggeri dreves i 1835 i Inderoen og
Ytterøen præstegjeld, men især i Mosviken. Jægterne solgtes
dels til nordlændinger, men brugtes ellers især til fart paa
Trondhjem.

Noget skibsbyggeri drives nu ikke i amtet, men der er nogle
baadbyggerier.

I Beitstaden er to anlæg for baadbyggeri og i Fosnes et
anlæg; desuden bygges en del baade rundt om i amtet.

De baade, som bruges fra Smølen til Namsenfjord er aabne
baade, mest aafjordbaaden (staværingen). Denne baad kan
henregnes til nordlandsbaadene, men er nærmest en mellemform
mellem vestlandske og nordlandske baade.

A af jordinger ne er lange, smale og fladbundede ligesom
nordlandsbaadene og har høie opretstaaende stavne, som dog i
overgangen fra stævn til kjøl (kriet) er mere afrundet end
liordlands-baaden.

De har allerede i lang tid været forsynet med skvætgang,
som nordlandsbaadene senere flk paasat.

Byggemaaden er i mange henseender lig vestlandsbaadenes,
hvorimod rig og seil er temmelig lig nordlandsbaadenes, og de
benævnes ogsaa efter størrelsen som disse, nemlig: fembøring,
ottring, flrroring, seksring og færing.

De større baade er ofte forsynet med hus agter som
nordlandsbaadene og har ofte rat eller rorpinde istedetfor styrvol.
Ovenpaa vaterbordet er paasat tolleklamper med tollepinder.

De mindre baade har som regel styrvol og kjeiper med
hamlebaand.

Aarerne er som de nordlandske runde i lommen med kort
og bredt blad.

I de senere aar er der anskaffet en stor del baade af
lister-baadstypen til garnbaade og desuden større dækkede skoiter baade
til garnfiske og til banklinefiske om sommeren. Fembøringen er
ikke kasseret som i Nordland, men benyttes endnu som garnbaad,
men der vil vistnok ikke gaa lang tid, for de gaar af brug.

De aabne baade, som bruges fra Vikten og nordover, er
nord-landsbaade.

Tangaske brændtes i 1835 ved Vikten eller i Nærø, og ikke
ubetydelige mængder tangaske udvandtes.

I Frosta drives langs kyststrækningen en forretning med at
skjære, opsamle, tørre og sælge sjøgræs. Denne bedrift er ikke
saa letvindt.

Tønder forarbeides i Leksviken. Forarbeidelse af tønder
(kopper) drives saavel af gaardbrugere som af husmænd og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free