Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
t>43
eller Isch. For vestlændingerne er det endnu vanskeligere at
frembringe denne ulyd end det tykke l.
Infinitiverne har i de nordenfjeldske maal ulige endelser
e, a og aa, Haase, fara, taalaa for blæse, fare, tale; men ofte
bortfalder det sluttende e, blaas’ for blaase. Overhovedet finder
der sted en overmaade sterk forkortning af ord i de trondhjemske
og de nordlandske egne: de siger kast’, finn’, snakk’, gryt’ for
kaste, finde, snakke, gryte.
Ligeledes bortfalder det sluttende e i boiniugsformer paa tre
stavelser f. eks. hestann istedetfor hestarne (hestene).
Det mellemkommende e i sammensatte ord bortfalder ogsaa,
saaledes hesthov for hestehov.
Sterke og svage femininer adskilles i beiningen, men begge
arter faar a i bestemt form, saaledes skaala, visa, men i dativ
skaalen og visun.
Af endelser mærkes au for ug og aatt for utt eller ott,
saaledes vetau for vettig (klog), steinaatt for steinutt (stenet).
I tostavelsesord bliver vokalerne ofte tiljevnede, saaledes
magan for magen (maven). I forbindelse hermed forekommer
maskuliner paa a, saaledes haga for hage (have), maga for mage
(mave). Ligesaa forekommer femininer paa u gutu for gata (gade),
sulu for si-ola (svale).
Disse mærker er fælles for de landskabsmaal, som er
sammenfattet under betegnelsen den nordenfjeldske række.
Den indtrønderske eller indre trondhjemske maalgren strækker
sig som nævnt fra Namdalen til Orkedalen, og alle dialekter i
Nordre Trondhjems amt hører til denne gren.
Den har følgende mærker: Andet femininum eller det svage
adskilles fra det sterke og har i dativ un eller aan, i flertal
o eller aa, i bestemt flertal unn eller aan.
Saaledes heder det svage femininum ei vis’, en vise, i dativ
visun eller visaan, medens det sterke femininum skaal har i dativ
skaalen; i flertal heder ei vis’ viso eller visaa, i bestemt form
visunn eller visaan, i dativ visom, medens skaal heder i flertal
skaale, i bestemt form skaalinn, i dativ skaalom.
Neutrum har i bestemt flertal a, husa, husene.
Dativ bruges meget og har i flertal den fuldkomne fonn
om (aam).
Præsens af verberne har tildels e istedetfor ar: Istedetfor
han kastar siges saaledes han kaste, ligesaa han kalle, han rope,
istedetfor han kallar, han ropar.
Den almindelige regel i landsmaalet skulde være den, at
a tilhørte verberne i infinitiv (at kasta, kalla, fara) og
substantiverne i lumkjøn (klokka, kista, .fura), medens e tilhører
substantiverne i hankjon og intetkjøn, som i hankjønsordene ende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
