Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. t>43
Regelen udtrykkes saaledes: Er der en aaben vokal i roden,
og der folger en enkelt vokal efter, saa bliver endevokalen ikke e,
men a yaa eller o (w). Rodvokalen maa være a eller det aabne
o, u, e eller i. Den følgende konsonant maa være oprindelig
enkelt eller ogsaa rj, lj eller nj.
I denne lydstilling sker da den forandring, at verbet i
infinitiv beholder den gamle endevokal a: fara, tala. haka. lesa. bera,
vita, liva, setja, verja, spyrja.
I substantiverne sker den forandring, at hankjonsordene faar
a istedetfor det gamle e, saaledes hara (hare\ hana (hane), maka
make), haga (hagel, stiga (stige). Hunkjønsordene faar o eller u
istedetfor det gamle a, som de ovenfor anførte eksempler hoso,
furu viser. Men nogle steder indtræder endnu større afvigelser
i den her omhandlede lydstilling.
De herhenhørende verber faar en betydelig forandring i
rod-vokalen undertiden i begge vokaler. I de ord, som har e og i
i roden, faar denne en bred udtale (f. eks. bæra for bera, læva
for liva), saa at den kan endog gaa over til a som bara for bera
og lava for liva som i Namdalen. Her i Namdalen kan baade
i og o udjevnes med endelsen a, saa at liva (at leve) og lova
at love) begge bliver lava.
I de ord, som har o og ti i roden, vil lyden derimod helst
gaa over til aa, og dette synes da at virke paa endevokalen, saa
at denne ogsaa bliver til aa som saavaa for sova, kaammaa for
koma, maannaa for muna, som i Indherred. Mere besynderligt
er det, at a gaar over til aa i begge stavelser som faaraa for
fara, taalaa for tala, baakaa for baka, saaledes i Indherred. Ogsaa
de ord, som egentlig har f og i i roden, kommer nogle steder til
at følge med i dette lydskifte, saa deres udseende tilsidst bliver
temmelig ukjendeligt, som baaraa for bera, laasaa eller lossaa for
lesa, laavaa for liva, vaataa eller votta for vita.
De regelrette substantiver deklineres i den indtrønderske
maalgren forskjellig efter deres kjøn og forskjellig, eftersom de
er sterke eller svage femininer eller maskuliner.
Iste feminin. 2det feminin. Iste maskulin. ’2det maskulin. Neutruxn.
Enkelttal skaal vis’ stav laave hus
Bestemt
nominativ skaala visa staven laaven eller
laavin huse
Dativ skaalen visun eller stava eller laava eller huse eller
visaan stavi laavum, husa
Ubestemt laavom
flertal skaale eller viso eller stava laava hus
skaali visaa eller
visaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
