- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
689

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING

689

Her savnes den skole, der paa andre kanter af landet ligger i,
at bonde- og hnsmandsjenter tager tjeneste paa steder, hvor
deier godt madstel. De foretrækker at gaa halvt ledige hjemme det
meste af aaret for at kunne være med paa «fiskevirking» i nogle
maaneder, hvad der synes dem mere lønnende.

Sædelighedstilstanden antages efter amtmandens beretning at
være saa nogenlunde almindelig. I femaaret 1901 —1905 er i
amtet udfærdiget 382 resolutioner for bidrag til børn, hvis
forældre ikke har indgaaet ægteskab med hinanden.

Kosthold. Efter gamle beretninger maa brugen af
barkebrød have været meget almindelig i Trøndelagen i ældre tid.

1 et vers, som tillægges Sigvat Skald, i hvilket han klager over
den tid, da Svein Alfivasøn havde magten (1030—1034), heder det:

Alfivas tid vil sikkert
ynglingen mindes længe,
da vi oksemad aade
ja selv skav som bukke.

I Kongespeilet, der antages at være skrevet omkring 1280 i
eller nær Namdalen, heder der: Det kan hænde, at en bonde, som
er vant til godt brød og god mad, sommetider maa blande i
brødet avner og saaer (agnir ok siidirj til sig selv og sine folk.

I Namdalens beskrivelse af 1597, sandsynligvis forfattet af
en præst i Nærø, omtales barkebrødet flere steder.

Om Foldereid, som da var anneks til Nærø, heder det, at
der «boer wdi same fiering 17 bønder fattige stackarlle, fordi de
boer langt fra søen, och om høsten pleyer kornet at fryse bortt
for denom, saa at deris beste føde er barcke brød, det er de tage
barcken aff furre tre och aff allme tre, den torer de wdi off nen,
och siden huger de hanom wdi smaa stycher, siden støder de
hanom saa smaa, at mand kand malle hannom, och dett meil
er dieris beste føde, och dene barck tager de om someren fra
Sancte Peders dag (Petersmeése, 29de juni) och till Sancte Oluffs
dag, daa løffuis skoffuen och daa kand mand aff løffue saa møgit
som mand vill, och ellers ingen anden tid paa aaridt».

Om Overhallen heder det:

«Wdi dete preste gield Offuer hallden boer et armt folch,
doch er der smuche, formugendis folck iblannt, som haffner gode
och store jorder, men naar som kornit slaar fraa, daa ere de
arme elendige stackarlle, och saa tillig som der kommer nogen
frost om høsten, daa fryser kornet for denom, saa ere de forraadt,
fordi de haffuer en lang wey till siøes, och alt som de skulle
holde paa, det maa de kiøbbe allt sammen for kornn, och naar
kornit slaar feil, daa maa de thage baarcken aff allme tre och

44 — Nordre Trondhjems amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0723.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free