- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
697

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING. 131

Gamle folk mener, at nutidens kosthold staar tilbage, fordi
kosten uu er mindre næringsrig end for. Men undersøges noiere,
saa oplyses, at flesket hang, til det var gult og harskt; kjødet
blev til haarde fliser udpaa vaarparten, man slagtede og saltede
kun en gang om aaret. Sur sild var jevnlig kost, og til maden
brugtes mysmørdrik, fordi kjørene ikke melkede paa grund af
knap fodring.

At nutidens kosthold er uhensigtsmæssigt og mindre
næringsrigt, er vel i visse dele saa; melet indeholder ikke for tiden alle
kornets næringsemner, idet den bedste del gaar til kreaturføde.
Men i de mindre gode aar, og saadanne indtræffer jevnlig, som
i aarene mellem 1860—1870 var kornet snart frosset, og snart
maatte det indhøstes, for det var modent. Det mel, man flk af
sligt korn, og den grod, man kogte af melet, var ikke at
foretrække for nutidens mel. De daarlige kommunikationer gjorde
det vanskeligt at komme til hjælp, og et misvækstaar var
enstydigt med knap næring for store og smaa.

Man hører ogsaa, at de fattige lever bedre nu, end bønderne
selv gjorde før i tiden. Det er da i det hele tvivlsomt, om
kostholdet paa landsbygden var bedre for i tiden end nu.

Men er der end fremskridt paa kostholdets omraade, er der
dog meget, som kan forbedres, især ved madens tillagning. Det
saltede kjød bliver for gammelt og haardt og taber i
næringsværdi. Men skinker og spegelaar bliver dog aldrig flere aar
gamle, som for i tiden.

Fortidens fladbrod er at foretrække for det myge brød, som
nu bruges mest. Fladbrødet maatte tygges godt for at kunne
svælges, det blev derfor lettere fordoieligt, og denne tygning
bidrog til at styrke tænderne. Fladbrødet er mere økonomisk
end kagebrødet, idet dette gjerne bages af fint rugmel, som kjøbes,
medens hjemmeavlet korn kan bruges til fladbrød. Naar
kage-brodet kjøbes hos bageren, kan dets pris blive næsten det
dobbelte af. hvad det koster, som bages i komfyren.

Et tilbageskridt er det, at kaffe erstatter melk eller ølost til
maden. Den overhaandtagende brug af kaffe medfører forskjellige
ulemper.

Havesager er en sjelden bestanddel i landmandens kost, hvor
der dog er behov for variation; det vil vare længe, før
grøn-retter finder plads paa hans bord.

Maaltidernes antal maatte kunne indskrænkes.

Arbeidshjælpen bliver dyrere, og husfolket maa saavidt muligt
selv udføre arbeidet i hjemmet, og det maa lægges saa letvindt,
at det kræver mindst mulig tid. Derfor serverer man gjerne
maaltider, som er lidet sammensat, kun et enkelt slags mad,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0731.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free