Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
Deraf trakter, hvor
antagelig delvis er
beitesmark for ren.
Distrikter. Kiil.- Km.-
Nr. 8. Skjækerfjeld 2 400 760
» 9. Luru . 3 200 1 600
» 10. Sanddøla . . 3 800 1 200
11 A. Roirvik . 1 300 660
11 B. Smalfjeld . 350 250
» 12. Trones 1 600 900
» 13. Ekornen. . 2 700 1 300
» 14. Kolbotn . 1 400 600
Norske fjeldfiliner. Fra Meråker langs rigsgrændsen moti
nord ligger herrederne Værdalen, Snaasen, Lierne og Grong.
Jadnems ros er grændsen mellem Grong og Nordland. 1 amtets
nordlige del synes der at være et gammelt finsk omraade, at
domme efter stedsnavne, sagn, offerpladse og finske begravelser.
Inden grændserne af Nordre Trondhjems amt, i dettes nordligere
del, synes at være et gammelt hjem for en finsk befolkning.
Men her er ikke mange finner, og der er fra fortiden ingen
beretning om, at det har været anderledes. Det er Grong, samt
delvis Lierne og Snaasen, der i tidligere dage har havt en
talrigere finsk befolkning, og som maa henregnes til de virkelige
gamle finnedistrikter.
Nordligst i Værdalen, omtrent paa 64 11. br., er de sydligste
afgjort finske stedsnavne. Paa hele strækningen mellem 62 og 64°
forekommer ikke finske navne. 1 Værdalen i Vuku ligger
Nyamo-éokka med grændserøs nr. 174, og nordligere ved grændserøs
nr. 180 i Lierne bærer et fjeld navnet Allegaisa. Nyamocokka maa
ansees, for den sydlige grændse for finnernes udbredelse.
Det sydligste i 1890 kjendte offersted var efter prof. Y. Nielsen
paa den 0 i Tunnsjøen, som kaldes Gudfjeldøen, og som ligger
paa 64u 44’ n. br. Fjeldet her kaldes Gudfjeldet eller
Tunnsjø-guden og naar en høide af 814 m. o. h. Det har fra gammel tid
været et offersted for finnerne. Fjeldet kaldes ogsaa Guden. Der
siges at være en revne i fjeldet der, hvor de ofrede.
I en varde mellem Jutehatten og Arvaslien i Lierne, lidt
nord for 64° 11. br., fandtes efter N. Martens i 1863 et
nogenlunde helt skeiet af en ren.
Varden skrev sig fra den tid, da finnerne pleiede at ofre til
sine guder. Ofringen foregik paa den maade, at et levende
rensdyr indmuredes og omgaves med en høi varde. Stedet, som
udvalgtes til en saadan ofring, var altid en isoleret liggende
fjeld-knat. Saadanne varder med skeletter af større og mindre rensdyr
indeni havde Martens oftere truffet paa sine reiser i Lierne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
