Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<i714
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Den gamle tro, at der har været en finsk urbefolkning i
Norge, er opgivet, og det er efter undersøgelser af G. Storm og
Y. Nielsen paavist, at finnerne har trængt længer mod syd i de
sidste aarhundreder, hvad der ogsaa stemmer med de i Sverige
anstillede undersøgelser. I virkeligheden er der foregaaet en liden
folkevandring af finner mod syd og vest.
Forst nordenfor Tunnsjøen ved Limingens afløb mod øst
begynder finske navne at blive hyppige. Fjelde, som Joma og
Derga. har finske navne, og der er flere fjelde, hvis navne er af
finsk oprindelse. Grændsen for finnernes udbredelse synes at
være den 64de breddegrad efter offerpladse, gravsteder og
navne.
Beretninger findes fra den tid, da der i Norge blev sat igang
en finsk mission. Forskjellige opgaver fra de tre förste tiaar af
det 18de aarhundrede viser, at den finske befolkning paa hin tid
kun har været spredt over den nordligste del af Nordre
Trondhjems amt. Det var endnu paa den tid kun Namdalen,
Beitstaden og Snaasen, som da ogsaa omfattede Lierne, hvor der
fandtes en nævneværdig finsk befolkning. Der fandtes nok ogsaa
paa den tid finner i de sydligere bygder, som Meråker og
Ty-dalen, men disses tal har været forholdsvis ubetydeligt. Ellers
vilde missionen faaet et virkefelt mellem dem, men i hele
Tronde-lagen omfattede den kun Namdalens og Snaasens fjeldbygder,
samt Indherred.
Thomas von Westen kom 23de oktober 1716 til Overhallen
præstegaard og flk her den oplysning, at finner levede inde i
fjeldene, hvor de streifede om paa Jemtelandssiden: «deres dode
begravedes i fjeldene og blev aldrig bragte til kirkegaarden
I Snaasen hed det, at der laa finner i Finlierne, hvor der for
dem var opbygget to kirker, og disse finner kunde undertiden
fare til Meråker- og Tydalsfjeldene. I Stod var der to
tiggerfinner og ligesaa i Sparbu, udenfor hvad der kunde leve af finner
opunder Skjækerhatten; endelig opgaves der at være to
finnefamilier i Værdalen (H. Hammond. Nordiske Missions Historie » .
I de følgende aar omtales det, at der over hele Trondelagen fandtes
tiggerfinner, og i januar 1721 kom der nogle finner fra Indherred
til selve Trondhjems omegn. Efter beskrivelsen maatte disse
omstreifende finner nærmest være at stille i klasse med
tatere.
Th. v. TVesten besøgte i 1723 de trondhjemske finnedistrikter
og forhandlede med finner fra Grong og Harran, fra Snaasen, fra
Beitstaden, fra Værdalen og fra Stjørdalen. I 1725 omtales,
foruden beitstadfinner, ogsaa selbufinner, om hvilke anføres, at de
mest holdt sig paa de svenske grændser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
