Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. 715
Ifølge en optegnelse fra omkring 1734, var der paa den tid
i det niissionsdistrikt, som omfattede Overhallen (med Grong) og
Snaasen (med Lierne), 66 finnefamilier med 296 medlemmer, der
havde en missionær og to skolemestere; i det sydligste distrikt,
Indherred, var der 26 finnefamilier med 115 medlemmer, der
betjentes af præsterne og en skolemester. For de sydligere finner
forekommer ingen opgave; de har kun været lidet talrige.
Finnerne er i tilbagegang; deres antal og antallet af deres
rensdyr aftager. Tildels kommer dette af vanskelighed med at
skaffe tjenerhjælp. De er heller ikke længer saa legemlig sterke
som før. En af grundene hertil er, at de nu faar for megen
lægehjælp, saa svagelige individer, der for omkom, holdes ilive,
og racen degenereres. Opholdet i varme skolestuer om vinteren
bidrager vel ogsaa sit til, at de ikke ynder det trækfulde telt.
I Stod præstegjeld levede i 1889 nogle faa finner, der var
noksaa velstaaende. Det fortaltes om dem fra paalidelig kilde,
at de gik om og tiggede, medens de havde raad til at klæde
sine kvinder i silkekjoler, naar de skulde stase sig op.
Snaasen hører til de ældre finnebygder, og her havde i 1889
en fin sin vinterkoje i nærheden af hovedkirken, paa en
skog-klædt høide. Om sommeren var han i Jemteland eller i Lierne.
Mellem Snaasen og Lierne boede en stormægtig fin, der sagdes
et have mange dj-r.
1 Grong var der mange finner i meget forskjellige stillinger.
I Strompdalen, paa Namsens nordlige side, levede der nogle finne
familier, som ikke var i de bedste kaar. Svenske finner var ogsaa
flyttet ind til Namsenfjeldene, hvor man fandt dem paa flere steder.
Der levede bl. a. finner ved Vægtervatn, lidt i syd for Namsvatn.
Finnerne holder nu mest til i Namdalen, om sommeren i
Børgefjeld og Steinfjeld, om vinteren paa fjeldene længere ude i
Namdalen, tildels ogsaa nde ved kysten.
Nogle finnefamilier holder til aaret rundt paa Fosenhalvoen.
Kun 2 å 3 finnefamilier holder til i Snaasenfjeldene.
Sommertiden drager de østover i nærheden af rigsgrændsen, om vinteren
holder de til paa fjeldene omkring bygden.
En flnnefamilie holder til i Merakerfjeldene.
Der er nogle meddelelser om finnernes levevis i amtet i
«Skogliv» af Nicolay Martens, som reiste i Lierne første gang i
1863. Efter disse meddelelser har deres levevis ikke været
væsentlig forskjelligt fra de andre fjeldfinners, saaledes som disse
er omtalte i beskrivelsen af de nordligere amter, Nordland, Tromsø
og Finmarken.
Efter Martens var de fleste af finnerne hæslige folk, dog med
undtagelser; flere unge niænd var vakre, med et kraftigt ydre,
og et par unge piger var rene skjøn heder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
