Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
721
I fjeldene i Roirvik distrikt er gjennem tiderne beitet af
svenske finner i jnli og august. Saalænge norske finner havde
bygselret paa fjeldstrækninger der, krævede de som regel
betaling hos de svenske finner. Denne betaling blev dog ikke
altid erlagt med god vilje, og det var ikke sjelden, at afgiften
blev indkrævet med trudsler om prygl, som ogsaa hændelsesvis
skal være uddelt. Dette gjælder nærmest Jemtelandsfinnernes
beitning. Denne skal i de tider, da norske finner mere almindelig
søgte til de østlige fjelde i denne trakt, have fundet sted paa
strækningen mellem Sipmeken-éokka i nord, Skanjatakkenfokka,
Jeffie, Gaitvarddo og Nursfjeld i vest og Rensel- og Vallervotn
i syd. Indflytningen er foregaaet gjerne i den nordlige del,
Sipmekdalen (Sipmeksjøerne), med sukcessiv flytning sydover
udover sommeren. Disse indflytninger skal dog ikke være
foregaaet hvert aar, idet de svenske finner i kolde og regnfulde
som mere ikke har været at se. Den udvidede beitning, som
svenske finner tiltog sig mod vest til Vierma-cokka,
Sapman-njuomne og Lotteren, undertiden endog længere vestover, blev
standset. I fjeldet mellem Henrikvatn og Vallervatn var ogsaa
svenske finners beitning saagodtsom ophørt.
Ved de svenske finners indtrængeii med renflokken blev de
norske- finner forskjøvet mod vest, hvad der bragte ulemper for
kyst- og øbefolkningen i Namdalen.
I Roirvik distrikt har foruden Jemtelandsfinner ogsaa
Vester-bottenfinner beitet rundt om. Disse har ofte store renhjorder
paa norsk side efter Ranserdalen (Ranseren, vand nordenfor
Jad-nems røs) i Nordlands amt.
Herfra har nogle familier beitet i fjeldene omkring
Tipling-vøtn, medens andre har trukket sig vestover mod store
Tjukkel-vatn og derfra sydover ind i Røirvik distrikt mod Ginkarevatn.
Flytningen tilbage er foregaaet samme vei, altsaa paa vest- og
nordsiden af Vierma- og Jetnamsfjeldene. Ogsaa disse flytninger,
som de svenske finner i 80-aarene udstrakte endnu længere mod
syd, blev indskrænkede saaledes, at finnerne neppe i almindelighed
kom søndenfor Lille-Tjukkelen.
Nogle finner kommer nu til Børgefjeld og i nærheden af
Skjækerfjeld paa grændsen mellem Snaasen og Værdalen. Det er
jemtelandsfinner. De streifer kun ind for rensdyrenes skyld; men
det er ingen indflytning.
Efter Karlstadoverenskomsten skulde man tro, at al flytning
over grændsen af finner med ren skulde være indskrænket til
Nordlands og Tromsø amter og Norrbotten og Vesterbotten len i Sverige.
Karlstadoverenskomsten og flytfinnernes ret til renbeite.
Ved den overenskomst, som sluttedes mellem Norge og Sverige i
4« — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
