- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
735

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

735

meniieskeben og ligkister. Den gamle kirke skulde rives; somme
vilde have den nye kirke paa Laanke somme paa Dyva.
Arbeidet begyndte paa Dyva, men det, som opførtes, blev om
natten ført nedover til Laanke. Kirken blev da bygget paa
Laanke. Den gamle kirke nedreves i 1899, og en ny opfortes
paa samme sted. Den, som reves 1899, skulde være fra 1750.

De sagn og legender, som knytter sig til St. Olac. er mange.
Dels erstatter Olav den hellige guden Tor, ogsaa i dennes kamp
mod jotnerne, undertiden kommer han selv til at udføre
jotun-arbeide. I andre sagn i sagaerne er han helgenen, der helbreder,
bønhorer, og endelig er der sagn, som knytter sig til hans
relikvier.

I folkesagnet har Olav arvet Tors plads, idet han kjæmper
mod trold og udrydder troldskab. Hans rode skjæg er en
erindring om Tor, og dennes hammer er blevet St. Olavs oks.

Montelius har i et arbeide Solgudens j-xa och Tors hammare»
omtalt, at Tors-dyrkelsen ikke var udryddet ved kristendommens
indforelse, men fortsattes i kirken som dyrkelse af Olav den
hellige, der afbildes med en øks. Folket, der var vant til at
tilbede en med en hammer bevæbnet gud, troede i helgenen med
oksen at gjenkjende den mægtige Tor.

Olav dyrkedes ikke alene i Norge, men i hele Norden, hvilket
blev forstaaeligt, naar han i den kristne nordbos øine indtager
den samme plads som Tor i den hedenske nordbos.

Et bevis for, at Olav er Tors kristne arving, viser en svensk
by, som endnu bærer Tors navn. Torshälla eller Torsharg, «Tors
helligdom», som navnet oprindelig var, skulde, hvis byen i
hedningetiden skulde besiddet segl, havt Tors billede i dette.
Dengang havde den ikke segl; da den flk et saadant i
middelalderen, satte man ikke hedningeguden i seglet, men erstattede
ham med billedet af den helgen, som i folketroen havde taget
arv efter ham. I Torshällas segl, hvilket er ældre end 1 300, er
derfor Olav den hellige afbildet med sin øks.

Olav forvandler trold til sten og fjeld, og mindesmærker om
hans bedrifter er talrige. Hornelen paa Bremangerland i
Nordfjord var oprindelig sammenhængende med øen Marø, men Olav
bød fjeldene at skilles, forat han kunde seile igjennem. Et trold
kom ud af fjeldet, og Olav forvandlede det til sten.

Skjønt det i regelen er St. Olavs økse, der kommer istedetfor
Tors hammer, kan denne ogsaa erstattes af korset. Forskjellen
mellem Tors hammer og de kristnes kors er ikke saa stor. Fra
blotet paa Lade, længe før Olavs tid, beretter Snorre, at Sigurd
jarl signede bægeret til Odin og drak kongen til af hornet.
Kong Haakon den gode tog imod det, men gjorde korsets tegn
over det. Da sagde Kaar af Gryting: Hvorfor gjør kongen saa?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free