- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
737

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

737

I Hjørundfjord paa Søndmør satte han over fra et fjeld til
et andet. I fjeldene sees endnu mærker efter spranget.

Paa mange steder rundt om i landet vises spor af St. Olavs
ganger.

Engang kom St. Olav ridende til Øidnevatn i Valle. Da han
ikke vilde ride omkring, satte han med hesten over vandet der,
hvor det var smalest. Man ser i fjeldet spor af hestens fødder.

I Værdalen er der forskjellige sagn, der knytter sig til
St. Olav.

Paa et fjeld, kaldet Klingen, hvor veien fører fra Leksdalen
til Værdalen, laa to stene, den mindste omtrent l3/i alen i
gjen-nemsnit, og kaldtes St. Olavs skaal. Den fik det navn, fordi
St. Olav paa sit sidste tog fra Leksdalen til Værdalen spiste paa
denne sten; andre siger, at han vilde hule den ud til en skaal,
men blev hindret ved fiendens ankomst. Denne sten blev bragt
til gaarden Bjartnes og ligger der nu.

Paa Kubjørgaaas er en stor sten, som kaldes St. Olavs stol,
og paa gaarden Lundskin i Vuku sogn findes en ager, som
kaldes St. Olavs ager, fordi kongen med sin hær hvilede paa
dette sted.

Om Stiklestad kirke heder det, at man vilde bygge den paa
Øvre Stiklestad, men det, som man byggede om dagen, blev oin
natten flyttet til det sted, hvor kirken nu staar.

Paa gaarden Vestre Stiklestad er en mark, som kaldes
slag-aakeren. Paa denne er en kjæmpehaug, hvori St. Olav før slaget
skal have bevaret sin skat. Andre siger, at skatten findes i den
straks nedenfor støtten liggende Spillehaug, saa kaldet af det spil
og den musik, der stundom høres i den.

Da kirken paa Stiklestad skulde indvies af biskopen,
valder en konge, hvis ben var sterkt opsvulmet. Han lod sig bære
ind i kirken af sine hirdmænd. Efter ottesangen fik kongen hore
om en sten, der ståk ud af alteret, og som skulde vise mærker
af St. Olavs blod. Mod denne sten boiede han da sit knæ, og
han kom sig straks og var samme aften frisk.

Til en rigtig helgen hører en kilde, og da man i Nidaros
skulde gjøre Olav hellig, kom der op en kilde. Over hele landet
ellers har den hellige Olav mangfoldige kilder og bække, der er
hellige og ofte lægende.

Et stykke vestenfor Langstein station, ved Struksanden,
kommer en bæk buldrende fra Forbordfjeld. Den kaldes St. Olavs
bæk, og broen der kaldes St. Olavs bro. Da Olav den hellige
var i Stjørdalen, landede han ved Struksanden og lod hente vand
fra bækken. Siden fik den navn efter kongen.

Paa Klingen i Værdalen er ogsaa en bæk, hvoraf St. Olav

47 Nordre Trondhjems amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free