- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
744

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<i744

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

nebbet er aabent, naar forældrene kommer. Saa snart de faar
se ungen liggende og gabe med nebbet, flyver en af dem afsted
og kommer igjen med et lidet græsstraa, som den lægger i munden
paa ungen, og denne bliver da usynlig baade for mennesker og
dyr. Skal fugleungen findes igjen, maa den paa forhaand være
bunden fast til et sted med et langt snore. Da kan man finde
den igjen. Naar man lægger haanden paa fugleungen, faar man
se græsset i nebbet. Tager en saa græsset og bærer det paa sig,
er han usynlig (Nærø).

Sætter stenuglen sig paa et hustag, saa er det tegn paa, at
en er feig. Dersom en skyder den, maa han være beredt paa
at dø ; saarer han den, bliver skytteren syg og dor kort efter.

Sætter en hakkespet sig paa en husvæg, skal en snart do.

Kommer en katugle og en stenugle nær til gaarden, er
en feig.

Vælter et træ over veien, skal et lig snart kjøres samme
vei (Snaasen).

Hyler hunden om natten ud for husene, er en feig (Snaasen).

Den første frosk, man finder om vaaren, lægger man paa sin
egen tunge. Hvis man er saa uheldig at brænde sig, lægger man
tungen paa det brændte sted ; det bliver da straks godt.

Ingen maa spise lomme-æg, thi lommen er spedalsk; den,
som spiser dens æg, faar samme sygdom.

Vorter bliver man kvit ved at hilse paa maanen, naar den
er i aftagende. Man siger: «God aften maane, naar du tager
til, tager mine vorter af.»

Bliver et dyr hastig sygt, saa har det faaet «tussen» ; det
bedste raad er da at tage en kat og kaste paa det syge kreatur;
da gaar sygdommen straks over.

Tandpine bliver man kvit paa den maade, at man ved kirken
tager et ben af en dødning og har det i munden under
prædikenen. Naar gudstjenesten er forbi, lægges benet paa det sted
man tog det, og man siger: «Tak for laanet.» Fra den tid, man
tager benet i munden, og til man lægger det tilbage, maa man
ikke tale med nogen (Nærø).

Naar en er syg, sendes af og til bud til en, som kan læse
over den syge. Man varmer op stene og slipper i vand, som
den syge vaskes i. Undertiden bruges staal, eller der hugges kors
i sengen, hvori den syge ligger o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0778.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free