- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
762

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<i762

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

i smaafartøier eller aabne baade. Landeveiene, hvor saadanne
fandtes, var oftest i en mislig forfatning.

De gamle veibyggere lagde linjen ret frem, selv om man ved
at omgaa de sterke stigninger kunde lette færdselen betydelig.
Som eksempel kan nævnes, at den förste vei over Gevingsaasen
vestenfor Stjørdalen, der regnedes for en del af den gamle
saakaldte Koug Karl Johans vei til Sverige, blev lagt over aasens
hoieste punkt, hvor den gik ret frem. Senere fandt man, at
denne besværlige færdsel over den hoie aasryg var ufordelagtig,
og veien blev omlagt til den midterste del af aasen; for tredje
gang blev den i 60-aarene lagt langs sjøen.

I 1852 blev major Christian Vilhelm Bergh departementets
assistent i veivæsenets anliggender og i 1864 veidirektør. For
Berghs tid kan man sige, at Norge ikke havde andet veinet end
det, som var istandbragt i slutningen af det 18de og forst i det
19de aarhundrede af N. F. Krohg og Peder Anker. Bergh brod
en ny bane paa dette felt, idet han begyndte en almindelig om
lægning af hele landets veinet.

Længden af Nordre Trondhjems amts hoved- og bygdeveie
har efter veidirektøren været:

Aar. Hovedvei. Bygdevei. Sum. Gjennemsnitlig tilvækst pr. aar.
Em. Km. Km. Km.
1840 ....... 342 953 1 295 —
1850 ....... 410 929 1 339 4.4
1860 ....... 412 1 366 1 778 43.9
1870 ....... 450 1 300 1 750 —
1880 ....... 452 1 334 1 786 3.0
1890 ....... 562 1 362 1 924 13.8
1895 ....... 580 1 592 2 172 24.8
1900 ....... 595 1 586 2 181 1.8

Amtet havde i 1900:

9.7 km. vei pr. 100 km.2

26.1 —»— 1000 indbyggere.

73.S —»— 1000 skyldmark.

I amtmandens indberetning regnes den samlede veilængdt
ved udgangen af 1905 saaledes:

Fogderier. Hovedveie. Bygdeveie. Sum.
Km. Km. Km.
Stjor- og Værdalen....... 211.280 5 65.774 7 7 7,054
Inderoen ............ 162.128 570.988 733.106
Namdalen........... 217.242 512.741 729.988
Sum 590.645 1 6 4 9.498 2 240.143

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free