- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
847

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMMUNAL HUSHOLDNING.

847

distrikt, fra november maaneds begyndelse til slutningen af april.
Den ene skoleholder aflønnedes med 22 rdlr., den anden med
18 rdlr. aarlig. Mere tillod ikke skolekassen at tilstaa dem.
Skolefondet udgjorde i 1806 353 rdlr. 48 skill. Ved slutningen
af 1*12 havde skolekassen en rentebærende kapital paa
900 rdlr.

I 1824 var der 4 skoleholdere i Snaasen. 1 i Nordli med
4 til 5 uger aarlig, 1 i Sørli med 2 til 3 uger aarlig og 2 i
hovedsognet med 10 til 12 uger aarlig hver. I Nordli holdtes
lidt mere skole end i Sørli for finnernes skyld. Hovedsognet fik
i 1828 3 skoleholdere, som skulde undervise i 24 uger. Den
ene fungerede som klokker og havde en lon af 19 spd. for dette.
I 1843 fik hver af Lierne sin klokker tilligemed skoleholder, og
hovedsognet 3 skoleholdere. I Lierne undervistes nævnte aar
tilsammen 32 uger og i Snaasen 56 uger tilsammen. Aar 1820
fik liver skoleholder 30 rdlr. aarlig.

Efter skoleloven af 1827 skulde der i stiftsstæderne eller
paa andre passende steder oprettes læreanstalter for at opdrage
kirkesangere og skolelærere. Man mente dengang, at eleverne
burde skaanes for de forstyrrende indvirkninger fra livet i byerne,
seminariet burde ligge afsides, og saa valgtes Klæbu. Ved kgl.
resi. af 2den februar 1838 bestemtes, at paa Klæbu præstegaard
skulde oprettes en læreanstalt for vordende kirkesangere og
almueskolelærere.

Til læreanstaltens oprettelse og vedligeholdelse bevilgedes af
oplysningsvæsenets fond 700 spd. aarlig og 250 spd. en gang
for alle.

Seminariet aabnedes 7de januar 1839.

Seminariet, der havde to lærere, sognepræsten og en
theologisk kandidat, havde de 4 første aar bolig i Klæbu præstegaards
hovedbygning.

De første elever kom fra seminariet i 1840 til Trondelagens
bygder. De var bedre oplærte og havde storre kundskaber end
den gamle lærerstand.

Der trængtes imidlertid mere rum, end præstegaarden kunde
give. Først opførtes en bygning for en fast skole, der blev
seminariets øvelsesskole. I 1841 ansattes en tredjelærer. I 1843
opførtes igjen en bygning med 6 undervisningsværelser for
seminariet og en økonomibygning med spisesal. Og aarene gjennem
blev den ene bygning efter den anden opført, saa at der i 1892,
da seminariet flyttedes, var 22 træbygninger med en
assurancesum af omkring 100 000 kr. Samtidig tiltog elevantallet, og der
blev flere lærere, og der udgik omtrent 40 lærere aarlig fra
seminariet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0881.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free