- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
881

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

8(17

ß 11> 1R J MUR- MMtR: HRRMHfHh
MR*M4lhK»RMYI;

omskrevet med vore bogstaver:

her uil ir: s(i)ra : Ilpemettær : prestr : faj)er : Margar ....

Bijfir : pater noster • firr ? sal lian I’orsstein ker[>e mi(k), o:

Her hviler sira Hjemetter prest Margaretas fader.

Bed pater noster for haus sjæl. I^orsstein gjorde mig.

I Forbordslierne, Tilder, Skatval, fandt man ifolge «Aftenbladet»
den 13de juni 1871, ved udkastningen af en rois, paa bunden
en flad helle med megen indskrift paa». Da arbeiderne havde
betragtet den, gav de sig til at hugge den op til puksten.

Paa Xes i Skogn var der ifolge Kliurer i en mod øst heldende
fjeldknaus nær husene en indskrift med 2 linjer runer og 2 linjpr
munkebogstaver; men ved en omkring 1799 anlagt vei var den
bleven saa medtagen, at den ei kunde læses; dog kunde det sees,
at den første linje havde været omtrent 10 m. lang og runerne
omtrent 15 cm. hoie og 6 mm. dybe. Rimeligvis hidrørte denne
runeskrift fra middelalderen.

Paa Stavlo i Skogn fandt Schøning paa en bergknaus en indskrift,
hvis fleste bogstaver var ukjendelige, «og de, som kunde læses,
som P, R, I, viste, at disse bogstaver var nye» ; dette bevis er
dog ikke tilstrækkeligt, da alle disse tegn forekommer i det ældste
runealfabet.

Der er efterretninger om tabte stene med indskrifter fundne
i hauge.

Ved Vestre Steinsvik i Skatval fandtes 1858 i en gravhaug
et gravkammer. I dette var ogsaa en helle med runer mellem
fordybede render, «stikrender». Den er tabt.

I en gravhaug paa Ytterøen præstegaard fandt man en helle,
som i 1871 blev lagt i muren under stalden; paa den ene side var
der en ved en fure betegnet firkant af omtrent lA alen i liver
kant, og i denne var 4 tegn, som antages at have været runer.

Bygdeborge kaldes levninger af gamle befæstninger, der findes
paa mange steder i Norge, og som gjør indtryk af at tilhøre
en meget fjern tid; de antages at være ældre end kristendom
mens indforelse, tilhorer maaske tildels den ældre jernalder.
Befæstningen bestaar af mur, hvori der ikke har været kalk eller
andet bindemiddel, og murene er overalt anbragt paa steder, soui
efter sin beliggenhed har været lette at forsvare, og der med
lidet arbeide kunde befæstes en plads, hvor et større antal
mennesker kunde finde tilflugt.

Der er en hel del steder, hvor gaardnavne eller andre
steds-navne tyder paa tilværelsen af gamle befæstninger, selv om der

56 — Nordre Trondhjems amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0915.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free