Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
8(17
fandt Srhøviny 1774 en gammel fæstning, kaldet Halsteina», hvorom
han beretter: Halsteinan ligger ’A mil ost for Alstadhaug kirke
og omtrent lige langt fra Levanger mod syd, straks ovenfor
sydvest for gaarden Ytter-Halsan. Fra østre og søndre side er en
temmelig bråt og besværlig vei til fjeldet, der er hoit, rundagtigt
ovenpaa, som det sees nedenfra, især fra Halsan; det ligger næsten
for sig selv, skilt fra andre bjerge, undtagen mod vest eller
nordvest, her hænger det sammen med lavere bjerge, som strækker
sig hen til et andet bjerg, Hoiberget, der ligger ca. 1500 skridt
fra Halsteinan.
Befæstningen ligger øverst oppe. Nedenfor murene har bjerget
paa de fleste steder været meget bråt, undtagen mod vest og
nordvest, hvor det stoder til den omtalte lavere bjergstrækning;
her er skraaningen mindre, og her, udenfor hovedfæstningens
mure, er anlagt to andre mure eller udenværker, tildels for at
spærre opgangen, som har ligget lige under disse værker, langs
den søndre side af fæstningen. Paa denne vestre, samt den
nordre eller nordøstre side har af samme grund murene været
høiest og sterkest, og de har her været sammenhængende, paa
østre og søndre side synes de at have været afbrudt ved
mellemliggende bergknoller. Paa fæstningen har været en firkant,
ligesom bjerget selv nærmer sig noget en firkant; paa den østre side
er linjen brudt og bestaar af to ulige store længder.
Murene var overalt kastede omkuld og overgroede med jord,
mos, krat og træer, paa de fleste steder saaes lidet af dem; det
kan ikke skjønnes, hvor hoie eller hvor brede de har været;
dog kunde tydelig mærkes, at de var opført uden kalk eller
andet bindemiddel. De har været ordentlig oplagt af flade stene,
og muren styrket ved udpinding. Den øverste flade, som var
sterkt bevokset med or og ener, er ikke jevn, men meget lavere
mod syd og vest end mod nord og øst, den gaar temmelig bråt
nedad, i afsatser, den ene over den anden, mulig tildels dannede
ved menneskebaand. Paa det laveste sted, nærmest den søndre
og vestre kant, har været en rundagtig dam eller stor brønd,
som var tilgroet. Ikke langt derfra, mod samme kant, skal der
have staaet huse. Paa denne tomt er fundet endel forrustet jern,
og, som det heder, ogsaa penge.
Fæstningen synes at have havt 3 hovedporte, paa søndre,
vestre og nordre side. Udenværkernes mure har været meget
lavere end hovedfæstningens. Paa det nærmeste udenværk har
udentvivl været to porte, en mod vest eller syd, ud til opgangen,
den anden, som endnu kjendelig saaes, paa den anden ende, mod
nord. Nedenfor denne port, 90—100 skridt derfra omtrent i nord,
har paa en bergknoll ligget et andet lidet udenværk, maaske
til et slags forsvar eller understøttelse for hovedfæstningen. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
