Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE
885
(len antoges at være omtrent 20 alen lang og indtil 2
alen høi.
Paa udsiden af Ytre Vikten ligger en ikke ganske liden ø,
hvis navn i matrikulen skrives Borgen, men udtales Borgaann
og-altsaa i oprindelig form er Borgund. Som fiskevær skal stedet
kaldes Borgværet.
Historie.
Dell æhlste t-id. Forhistorien og historien mødes i vort land
i den ældre jernalders sidste del, hvis vi sætter den ældre
jernalder til omkring aar 800 eller omkring 50 aar før Harald
Haarfagres fødsel. Efter oldfundenes fordeling kan man maaske gjøre
sig en forestilling om bebygning i de forhistoriske tidsrum. De
kjendte fund i Trondhjems stift udgjør for stenalderen 8.8 pct.
af samtlige kjendte fund i Norge, i broncealderen 10.8 pct., i
ældre jernalder 9.8 pct., i yngre jernalder 20.1 pct., og i 1900
udgjør befolkningen i Trondhjems stift 14.9 pct. af landets
befolkning. Hvis der kan sluttes noget af dette, maatte det være,
at i stenalderen, broncealderen og ældre jernalder var Trondhjems
stift forholdsvis tyndere bebygget end nu, medens det i yngre
jernalder var forholdsvis tættere befolket end nu. Det sidste
modsiges ikke, men bekræftes af den historiske tradition, hvorefter
landets styrke i den yngre jernalder, Harald Haarfagres til Olav
den helliges tid, laa i Trøndelagen. 1 de ældste aldere,
stenalderen og broncealderen, kan befolkningen i Trondhjems stift
vistnok kun regnes i hundreder, i den ældre jernalder har den
maaske naaet op i nogle tusen, og midt i yngre jernalder
henimod halvhundrede tusen (Helland: Oldfundene og Norges
folkemængde i forhistoriske tider).
Ved hjælp af gaardnavnene kan man finde ud en del
historiske oplysninger fra den ældste, hedenske tid.
Der er saaledes en del gaard navne i amtet, som minder om
dyrkelsen af de gamle guder. Hid horer flere af de gaarde,
som heder Hove eller Hov, af oldnorsk hof, dativ hofi, som
betyder et hedensk tempel; muligens har engang ogsaa i Norge hof
havt den almindeligere betydning: gaard, hus, ligesom i flere
andre sprog. De fra ordet stammende gaardnavne er meget gamle,
saa hof kan nok i disse tildels have havt betydning gaard, hus
og behøver ikke overalt at have sammenhæng med den hedenske
gudsdyrkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
