Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOKHISTORIE.
891
kommer neppe af snurr, smuds, søle; isaafald maatte det hede
Savrhaugr i lighed med de ofte som stedsnavn brugte
sammensætninger Saiirbær, Saurvik. Sors-, der var udtaleformen allerede
i det 13de aarhundrede, er senere gaaet over til Sars-. Sarshaug
findes skrevet allerede i det 15de aarhundrede, dernæst blev r s
til ss, og et k indskjodes i udtalen foran det dobbelte s.
At saurr i betydningen søle, smuds dog er sat i forbindelse
med hundekongen Saurr, synes maaske antydet derved, at det
heder hos Snorre, at hirdmændene bar Saurr, «ftegar er saurugt
var» (naar det var solet), et ordspil, som maaske ikke er
tilfældigt.
Om en konge paa Oplandene ved navn Øistein har gjort
et erobringstog til Trondelagen, er vel tvivlsomt nok. Øistein
ansees af l’. A. Munch for at være en historisk figur og at have
levet omtrent i begyndelsen af det 8de aarhundrede; til hans
erobring af og herredømme over Trondelagen knytter sig som
nævnt en erindring eller et sagn om Jemtelands første bebyggelse
ved Ketil Jærute, son af Aanund jarl i Sparbu, der med mange
andre flygtede for Øistein.
At Jemteland og Herjedalen er bebygget af nordmænd fra
Trondelagen i gammel tid, er sikkert nok af sproglige og historiske
grunde, men sagnene om Saurr, Ketil Jæmte og Tore Helsing kan
ligesaagodt have dannet sig af navnene Saurshaug, Jemteland og
Helsiugland, som omvendt stedsnavnene af de i sagnene nævnte
perso-ner.
I kvadet Håleygjatal, der opnævner Haakon jarls forfædre
(se Nordlands amts beskrivelse, bind II, pag. 806), nævnes nogle
navne paa jarler fra Namdalen, saaledes Herse (Hersir) og Branil
jarl. Herse angives at være sønnesøn af den haalogalandske
konge Gylaug.
Om ham fortælles der i Agrip, et gammelt brudstykke af
norske kongesagaer: Herse var konge i Namdalen; hans kone lied
Vigda, efter hvilken aaen Yigda har sit navn. Han mistede hende
og vilde dræbe sig efter hendes død, hvis der fandtes eksempel
paa, at nogen konge for havde gjort det; der fandtes intet eksempel,
men der var eksempel paa, at en jarl havde dræbt sig selv. Han
gik da op paa en haug, væltede sig ned af den, og sagde, at han
havde væltet sig ud af kongenavnet, og hængte sig siden som
jarl; siden vilde hans efterkommere ikke antage kongenavn. Dette
bevidnes i Häleygjatal, hvilket Øivind Skaldespilder digtede.
Herses son og eftermand kaldes ogsaa i navnerækken jarl,
Brand jarl.
Fra Brand jarl nedstammede i 7de led en Harald Throndsson.
der i Fnndinn Noregr kaldes namdølejarl og siges at bave været
gift med Signy Sigarsdatter, søskendebarn til Sølve Hogneson og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
