Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOKHISTORIE.
893
Derefter drog kong Harald ind i Stjørdalen og havde der atter
strid, vandt og tilegnede sig dette fylke. Derefter samlede
ind-trønderne sig, fire konger kom sammen med sin hær: en konge
for Værdalen, en anden for Skaun (Skogn), en tredje for
Spar-byggjafylke, en fjerde for Inderøen, han havde Øinafylke. Disse
fire konger drog med hær imod kong Harald, men Harald vandt
i striden; nogle af disse konger faldt, nogle flyede. Kong
Harald holdt i alt otte eller flere slag i Tromlelagen, men efter
otte kongers fald tilegnede han sig hele Tromlelagen.
Snorre nævner otte slag eller flere i Trøndelagen, Flatøbogen
nævner fire eller fem. Det bør erindres, at Harald Haarfagres
saga først er nedskrevet aarhundreder efter hans død, saa den
er opblandet med eventyr og udsmykninger og lider af de
udeladelser og tilføielser, som følger med de mundtlige overleveringer
fra slægt til slægt.
Som tidligere omtalt, bind I pag. 23, var der neppe konger
i Trøndelagen. Disse otte konger uden navn er vistnok opgjort
efter de otte fylker.
Efter beretningen om, hvorledes Harald havde underlagt sig
Trøndelagen, kommer hos Snorre sagnet om de to konger Herlaug og
Rollang i Namdalen, hvoraf den første gik i haug med 1 1 mand
og den anden væltede sig ned fra kongesædet. Hvis dette har
nogen historisk grund, saa betyder det vel, at jarlerne i
Namdalen intet forsøg gjorde paa at modsætte sig Harald. Foruden
disse jarler nævnes som Harald Haarfagres samtidige en Torkell
Ncundøiejarl i Landnåma og i Egils saga.
Vistnok har Harald Haarfagre gjort et tog nordenfjelds
omkring 803 og her faaet hjælp af Haakon Grjotgardssøn,
hvorefter Namdalen og Haalogaland eller enkelte høvdinger i disse
landsdele har underkastet sig.
Det heder, at efterat Namdølafylke var kommen under Harald,
drog han tilbage til Trøndelagen, som han nu kaldte sit rette
hjem. Trøndelagen udgjorde den fornemste og folkerigeste del
af hvad der den gang ansaaes som det egentlige Norge, nemlig
det nordenfjeldske. Som konge paa Vestfold og Oplandene
var Harald maaske endnu af navn vasal af den svenske og
danske konge.
I Egils saga fortælles om et tog, som Harald Haarfagre
foretog i 877 til Nordland med 4 skibe og 400 mand for at overfalde
Torolv Kveldulvsson paa Sandnes paa nordsiden af Alstenøen ved
Vefsenfjorden. Han seilede ind til Beitstadsundet, gik over
Nam-dalseidet og lod i Namsenfjorden bønderne skaffe sig seks skibe,
med hvilke han roede nordover nat og dag til Sandnes (se
Nordlands amts beskrivelse bind II, pag. 816).
I Harald Haarfagres tid udvandrede folk ogsaa fra Trønde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
