- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
898

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8lJ8

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

ninge, at de var karrige paa mad, skjont de var gavmilde paa
guld. Asbjørn fra Medalhus, nu Melhus, i Guldalen svarede paa
talen og sagde: «Dengang du holdt det förste thing her i
Tronde-lagen, kong Haakon, og da vi tog dig til konge og fik igjen vor
odel af dig, saa mente vi bønder, at vi havde faaet selve himmelen
i haand ; men nu ved vi ikke, om det er saa, at vi har vor
frihed. eller om du gjør os til træller paa denne underlige maade;
vi skal give op den tro, som vore forældre og forfædre har havt
før os, først i den tidsalder, da man brændte sine døde, og nu i
vor tidsalder, da de lægges i haug; de har været langt bedre
mænd end vi, og denne tro har dog været god nok for dem.
Vi har vist dig saa stor tillid, at vi lader dig raade for lov og
ret. Nu vil bønderne være enige om at holde den lov, som du
gav her paa Frostathing med vort samtykke; vi vil fremdeles
have dig til konge, saalænge vi lever, hvis du vil vise maadehold
og kun forlange af os det, som vi kan i modekomme, og ikke
komme med urimelige krav. Men hvis du er saa ivrig i denne sag,
at du bruger vold, da har vi bønder besluttet at tage en anden
høvding, som kan hjælpe os til at beholde den tro, som vi vil.
Du skal nu træffe et valg, for thinget opløses.» Bønderne
sluttede sig ved høie raab til denne tale og sagde, at slig vilde
de have det.

Da der blev stille, sagde Sigurd jarl, at kong Haakon vilde
gjerne blive enig med bønderne, og han vilde aldrig miste deres
venskab. Bønderne svarede da, at de ønskede, at kongen skulde
blote for dem til et godt aar og fred, saaledes som hans fader
havde gjort. Da lagde uroen sig, og thinget hævedes. Siden
sagde Sigurd jarl til kongen, at han ikke helt maatte undlade
at gjöre, som bønderne vilde, det nyttede ikke andet. «Vi skal
nok se til at finde et eller andet godt raad.»

Om høsten ved første vinterdag var det blotgilde eller
offergilde paa Lade, og kongen kom der. For havde han ved ofringen
altid pleiet at holde maaltid for sig selv med nogle faa; men
bønderne vilde nu, at han skulde sidde i hoisædet under den
store folkefest; jarlen sagde, at han ikke burde holde sig borte,
og enden blev, at kongen sad i hoisædet. Det første bæger
helligede Sigurd jarl til Odin og drak kongen til af hornet.
Kongen tog imod kornet, men gjorde korsets tegn over det. Da
sagde Kaar fra Gryting, den nuværende præstegaard i Orkedalen:
c Hvorfor gjor kongen det? Vil han endnu ikke blote?» Sigurd
jarl svarede, at kongen signede sit bæger til Tor, og gjorde
hammermærke over det, for han drak. Det var da roligt om
kvelden. Dagen efter, da man gik til bords, stimlede bønderne
sammen om kongen og sagde, at han skulde æde hestekjod; men
det vilde kongen ikke. De bad ham drikke suppen, men det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0932.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free