- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
902

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8lJ8

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

men han vogtede sig og havde mange folk om sig, da han ikke
troede kongerne. Gunhild eggede sine sønner til at bruge list.
Hun spurgte Harald Graafeld og hans brødre, hvad de mente
om herredomniet over Trondelagen. «1 bærer kongenavn ligesom
eders forfædre, men har kun lidet af riget og er mange om dette
lidet. Sigurd jarl hersker over hele Trondelagen, og jeg ved
ikke, hvad adkomst en jarl har til at raade over et saa stort
landskab, uden at I har noget at sige. Det er underligt at reise
i viking til fremuiede lande, men lade indenlandske mænd tage
fædrenearven.» Harald mente, at det ikke var saa let at tage
Sigurd jarl af dage som at slagte et kid eller en kalv, han
havde mange frænder og venner og var klog og yndet af
trønderne; saasnart han ventede noget angreb af kongerne, vilde alle
trønderne stille sig paa hans side. Gunhild svarede, at man flk
fare frem med list og lempe og vente paa en bekvem leilighed.
Hun foreslog, at Harald og hans broder Erling og hun selv skulde
blive om hosten paa Nordmor. Derfra sendte Harald gaver og
venlige hilsener til jarlen, han vilde slutte venskab med ham,
og bad ham derfor komme. Sigurd tog meget venlig mod kongens
sendebud, takkede for de venskabelige hilsener, men hans mange
forretninger tillod ham ikke at besøge kongen. Han sendte kongen
gjengaver og de bedste hilsener. Sigurd havde en broder
Grjot-gard, der var yngre og mindre anseet. Ogsaa til ham kom bud
med gaver, venskabshilsen og indbydelse fra kong Harald.
Grjot-gard reiste til Harald og Gunhild ; de viste ham den største for
trolighed og smigrede ham og sagde, at det var utilbørligt, at
Sigurd jarl saa længe havde ladet ham være en mand af ringe
anseelse. Kongen sagde, at han skulde faa jarlsnavn og Sigurd
Jarls hele rige, hvis han vilde hjælpe dem med at rydde ham
afveien. Han lovede da kongen hjælp. Grjotgard skulde reise
til sin gaard, men holde øie med jarlen og sende bud, naar der
var leilighed til at komme over Sigurd.

Sigurd jarl drog om høsten ind i Stjørdalen. Derfra reiste
han ud til Aaglo, det senere Skatval sogn i Nedre Stjørdalen
mellem Aasenfjorden og Stjørdalsfjorden, og skulde der tage imod
veitsler. Efterat der var udvekslet venskabsforsikriiiger mellem
ham og kong Harald, havde han ikke saa stort følge som før.
Grjotgard sendte da bud til kong Harald, at det ikke en anden gang
vilde være saa let at overfalde jarlen. Straks drog kongerne
Harald og Erling ind efter fjorden med fire skibe og mange folk
og seilede om natten, da det var stjernelyst. Grjotgard modte
dem, og sent om natten kom de til Aaglo, hvor Sigurd jarl var ;
de satte ild paa huset, og jarlen med alle hans folk brændte
inde; kongerne drog tidlig om morgenen ud efter fjorden og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0936.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free